Et sted der er så uendelig godt for sjælen. Her er absolut alt hvad hjertet kan begære. Varme! Lækkert vejr, skønne glade mennesker, fantastiske træningsfaciliteter, god mad, alverdens muligheder og er generelt bare et perfekt sted, hvis man kunne tænke sig at prøve aktiv ferie og man måske ikke lige er til at ligge på stranden en hel uge!

Det selvfølgelig sportsresortet CLUB LA SANTA på Lanzarote jeg snakker om, som også er mit andet hjem. Det har virkelig været et fantastisk motiverende sted, jeg har været så heldig at kunne benytte flere gange under min vægttabsprocess og her efterfølgende ❤️

La Santa skuffer aldrig, og kan være et opkvikkende afbræk fra dagligdagen hvor man måske gror lidt fast i de samme træningsrutiner og motivationen svigter lidt. Inspiration er der masser af hernede! At komme lidt væk fra grå, kolde, våde og triste halv depressive Danmark er virkelig godt for, og har altid været – især fordi jeg har tendsenser til vinterdepression.

Denne gang er jeg hernede på en eventuge “Total Body Conditioning Week” med min mamma og veninde, det er SKØNT!

Mine klart varmeste anbefalinger går i hvertfald til det her sted, det burde alle virkelig prøve! Et stor tur fyldt med lykkestoffer, varme, gejst og dertilhørende dejlig nærmest konstant permanent ømhed 😂(ja vidst der er også plads til at slappe af, drikke drinks og holde traditionel ferie, hvis man ønsker det!)

Club La Santa er for alle! Professionelle sportstalenter, ligeså vel som almindelig motionister. Her er plads til alle, en dejlig samhørighed, mangfoldighed og alle er velkommen på hver sit niveau.

Du kan læse mere om stedet, priser, faciliteterne på deres hjemmeside: www.clublasanta.dk

Ønsker jer alle det bedste derhjemme i Danmark, og håber I nyder .. Kulden! Haha undskyld 😁

All the best,

//Fie ✌️

Mit indlæg igår “Kom af med 5 cm mavefedt på 2 min!!!” er indtil videre nået ud til 122.730 personer, hvilket selvfølgelig er meget overvældende, men også interessant. Tak fordi I læste det, og også at så mange heldigvis fandt det komisk og godt kunne fornemme ironien ✌😄

Jeg tænker der må være to årsager til, hvorfor den blev så populær.

1. Det ville nok være en mindre skandale, fordi jeg ville ha’ modsagt mig selv og de værdier jeg har gået så meget op i, at man skal holde fast ved! Og ikke lade sig narre at hurtige nemme, Quick-fix, kurer der ikke er videnskabelig evidens for virker og som virker for godt til at være sandt.

2. Fordi folk måske rent faktisk købte den, og ønsker en hurtig nem løsning.

Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig desperat efter flere mislykkedes forsøg på at tabe sig, og at der så dukker et nyt produkt op, som kan love en de resultater man altid har ønsket sig. Men man bliver altså nød til, at forholde sig kritisk overfor de her produkter, og slå koldt vand i blodet. Meget af hvad de her kurer og produkter lover de kan gøre, er noget ens krop faktisk selv klarer. Produkterne promoveres og sælges på, at indeholde nogle specifikke “mirakel-stoffer” som skulle frem og sætte ekstra gang i et vægttab. Nogle stoffer bliver fremstillet som, at det er DET her stof der virker – når det er din sunde kost og træning ved siden af, faktisk er det der gør det.

Jeg oplever tit, at folk bliver skuffede når jeg fortæller hvordan jeg har tabt mig, og at jeg ikke har brugt nogle “hjælpemidler”, i form af kosttilskud, slankepiller eller slanketricks. Det har været det man VED virker, the boring but effective old fashioned way HARD WORK. Det ikke for at lyde arrogant, når jeg siger at det altså HAR været udelukkende hårdt arbejde, for det har det. Hårdt arbejde med psyken ikke mindst, det ment nok at spise sundt og træne hårdt i en længere periode – kampen afgøres inde i hovedet, og det oftest mere en kamp imod sig selv, end vægten.

Lad jer nu ikke narre, af hurtige nemme løsninger, der kommer i en flot indpakning, med tilhørende flotte argumenter for, hvorfor lige netop dét her virker. Det også nemt nok, at finde et tilfældigt før/efter billede af en, lokke med sit “mirakelprodukt” og understrege, at det er produktet der har gjort den store afgørende forskel og sådan resultatet er blevet opnået. Du kan bare ikke komme udenom, at man SKAL være i kalorieunderskud for at tabe sig, og derved tage fra sine fedtdepoter. Det en naturlov, så hvorfor ikke bare holde sig til det? Holde det enkelt, ikke investere i alt muligt ja .. bullshit.

Mange virker måske effektive i starten, men fællesnævneren er oftest, at de ikke har nogen langvarig holdbar effekt. På et tidspunkt skal det ophøre, og mange oplever at tage på igen, selvom de egentlig lever og spiser normalt.

Der bliver hele tiden opfundet nye fancye slankemetoder, piller, kurer og supplementer – sådan har det været i efterhånden mange år, og langt det meste er meget af det samme, bare forklædt og promoveret på en anden måde.

Don’t get fooled. Spis hvad du vil med din sunde fornuft, TRÆN både det som er lidt nederen og bare skal overståes (men glem ikke den sjove træning også! Den du nyder er oftest den der er mest gavnende.)

Og så lige klicheen her til sidst: TRO PÅ DIG SELV! 😂✋
Kærligst, Fie ❤️

Først og fremmest er det meget vigtigt, at du føler du KLAR til det her! Tror du på det? Hvis du ikke tror på, at du kan tabe 5 cm. så kommer det heller ikke til at ske. Troen betyder ALT, og du bliver nød til at være åben, have tillid til det der nu skal ske og åbne dit hjerte helt og aldeles. Den mindste mistanke og forbehold kan ødelægge alt!

SÅ ÅBEN DIT HJERTE HVIS DU VIL AF MED DET SKIDE MAVEFEDT EN GANG FOR ALLE!

Dette skal du bruge:

Et reb
Et Budhahoved
Noget ingefærjuice
En vitamin-pille
En Celine Dion CD.

Har du alle disse ting klar? SÅ kan du gå igang!

Første skridt er, at sætte Celine Dion cd’en på. Hele cd’en skal du så mindst høre på repeat 2 gange indefor ét døgn. Når du har hørt alle sangene, og til sidst er blevet godt og grundigt sindssyg og frusteret SÅ kan vi komme ind i dit sind, SÅ ER DET ÅBEN ADGANG LIGE IND TIL SJÆLEN, så er du skrøbelig og DÈR er du udenfor din komfortzone HVILKET ER DET ENESTE STED DU KAN UDVIKLE DIG! Do you understand me soldier? Det NU du skal udvikle dig!

Godt, så bliver du bare i den smerte du allerde MÅ være i. Ligger dig ned på det forhåbentlige iskolde hårde gulv og binder rebet rundt om din mave. Sørg for, at vitaminpillen, ingefærjuicen og budhahovedet står klart ved siden af dig. Den næste del kræver utrolig præcision, så fokuser VÆR I NUET!

Indenfor 30 sek, SKAL du ha’ opløst vitamin-pillen inden i din mund inden du synker den (SUT PÅ LIVET LØS!) Når den er opløst i din mund, så tag et shot ren ingefærjuice og derefter placer/balancer budhahovedet på dit hovedet, imens du hiver i rebet der er bundet rundt om din mave. Mindst 5 store hiv med alt din kræft! Ja, om det så skal gøre ondt så må det det – fordi man SKAL altså hive ret hårdt før det virker! Men selv indre blødninger er det værd for at komme det usle, ulækre mavefedt til livs ikke?

SÅ BALANCER MED BUDHA, OG HIV SOLDIER! HIIIIIV! GO GO GO!

Du vil måske opleve lidt ubehag lige efterfølgende, men det er meget normalt. No pain, no gain! Kaster du blod op er det kun et godt tegn på at det virker. Fedt kan nemlig ikke lide reb, eller indre blødninger. De indre blødninger opløser fedtet, med godt spark og hjælp fra vitaminpillen OG ingefæren du lige har indtaget.

PS. lige lidt vigtig info til sidst. Sker der ikke noget efter 14 dage, så kan det anbefales at smøre lidt smør på maven, for fedt forbrænder jo fedt som I nok ved 😉

PSS. det ikke meget, men liiidt ironi kan godt forekomme i dette indlæg!

Spis sundt, træn regelmæssigt, tilføj gradvist gode realistiske langvarige vaner og drop hurtige slankekurer, detox/udrensningskurer, nye fancye vægttabsmetoder, piller eller whatever. They don’t work!
(Lige her i det sidste er ironien dog ophørt.)
Beklager min sørgelige humor!
😀

En kærkommen pause, eller selvbenægt?

Jeg bilder i hvertfald mig selv ind, at jeg har haft brug for et tiltrængt pause væk fra vægttabs/sundheds-hysteriet da jeg følte det begyndte, at fylde alt for meget i mit liv. Et afbræk, jeg har fundet meget nødvendigt og tiltrængt efter, at det har fyldt så meget i en længere periode. Med det, kommer der så nogle andre udfordringer, og det er bl.a. for mit vedkommende, at jeg ikke kan finde ud af – om det er fordi, jeg ikke tør se virkeligheden i øjnene at stille mig op på vægten, eller det noget jeg bevidst gør, fordi jeg ikke længere vil være slave af den. Hvad er det rigtige at gøre? Jeg prøver at lytte til mig selv, men jo mere jeg gør – jo mindre ved jeg. Jeg er samtidigt ikke sikker på, at jeg ville kunne håndtere, hvis vægten sagde mere end hvad jeg regner med.

Lever jeg i lykkelig uvidenhed, eller er det farlig selvbenægt?
Selvbenægt, at benægte virkeligheden når man ikke føler, man kan overskue at tage ansvaret.

Det er en utrolig intensiv, hård og følelsesmæssigt rutsje-bane tur en vægttabrejse ofte er. Og jeg tror det overrasker de fleste, når de kommer ud på den anden side, hvordan fanden de kunne gøre det? Lige nu kan jeg slet ikke begribe hvordan jeg havde den styrke. Jeg kan ikke finde ud af, hvor den kom fra og hvor jeg finder den igen? Det som om jeg kan se på det objektivt, og tænke “Sikke en sej pige! Jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme!” og det kan jo lyde lidt underligt, for samtidigt ved jeg godt, at jeg valgte at være stærk og kæmpe – selvom jeg i perioder var meget deprimeret og angst.
Jeg har hørt fra andre der også har tabt sig meget, at de også kan nikke genkendende til det her med – at være mega fokuseret, være indeni sin egen bobbel, kunne modstå alle fristelser i en periode, nærmest være helt immun overfor det, opnå drømmen, komme i mål .. og BANG! Hvad fanden skal man så? Vedligeholde? Jamen det er jo mega kedeligt. Det konkrete mål i form af et tal på vægten, er meget nemmere, end at skulle holde motivationen i, at man skal blive det samme sted? For mit vedkommende har jeg da klart undervurderet, at det er dér kampen først er vundet.
Og måske trives mange mennesker bedst med et mål, og føle det giver tilværelsen mening?
Personligt kan jeg mærke, hmm .. ja det var en dejlig pause, men for at jeg ikke skal synke hel ned, bliver jeg nød til at finde et nyt mål og noget jeg kan holde fast i.

En vægttabsprocess er mega spændende, og det indebærer langt mere end hvad jeg først troede da jeg begyndte min process. Også udfordringer som først kommer nu!

Jeg ønsker jer alle sammen det bedste. Med indlæg som disse, håber jeg jo bare at oplyse og sætte fokus på vægttabsrejsen som den har været for mig, med alt hvad der dertil hører. Igen det er jo så individuelt hvordan det påvirker mennesker, personligt føler jeg bare det vigtigt for mig at være ærlig og helt oprigtig omkring det. Like always!

Alt det bedste,

//FIE <3

Der er da ikke noget så hyggeligt, som at være sneet inde, og “tvunget” til at blive hjemme er der?

For mig betyder det og har ALTID gjort: hjemmelavede boller og varm kakao med flødeskum! 😍 

Her i Frederikssund hvor jeg bor, er der blevet målt op til omkring 50 cm meter sne DET ER SÅ SMUKT, selvom det her til morgen var en udfordring at komme ud af døren. Så den planlagte træning blev altså til det her i stedet for! Hvilket passer mig glimrende 😅 Jeg er heldigvis kan man sige, blevet bedre til at træne når jeg har lyst og ikke af tvang, dårlig samvittighed eller en dårlig “motivations-følelse”. Det har helt klart taget meget tid og læren omkring mig selv, at komme dertil.

Hyggestunder som disse er ren balsam for sjælen, specielt i en tid med lidt for meget tankermylder og stress tendenser. Lige nu, har jeg det bare mega godt! Det håber jeg også i har!

Ha’ en skøn søndag alle ❤️

Ja, det jo ingen hemmelighed (faktisk langt fra), at jeg ikke har spist helt “by-the-book” lately. Sådan går det op og ned, og det synes jeg bestemt også der skal være plads til. Jeg har dage hvor jeg virkelig ikke spiser særlig meget, det jeg spiser er som regel meget energi og fyldt med sukker. At det ikke er ideelt, sådan er det – men jeg bliver helt tiden bedre til, at tage mig selv i det, rette ind, sørge for det ikke tager overhånd eller bliver destruktivt. Jeg nægter, at stresse over min mad og tager mig også helt bevidst dage hvor jeg spiser lige hvad jeg har lyst til, og det faktisk i større grad ikke KUN fyldt med sukker, eller pizza nødvendigvis. Det dejligt at opleve, at man faktisk har lyst til en sund, frisk og let salat ret ofte. Det en kæmpe sejr, for en som mig som er vokset op med masser af pasta med kødsovs, stegt flæsk med persille sovs osv. (Det skal man dog heller ikke kimse af!) Jeg siger bestemt aldrig nej til mors gammeldags mad 😍

Nå, men anyways .. På dage hvor jeg føler, at jeg har tiden og overskuddet elsker jeg også at eksperimentere med hvad jeg nu har liggende. Personligt er jeg glad for, at variere mine salater og putte en masse lækre ting i. Salater er nok lidt blevet min force, og noget jeg føler, at jeg har blevet nød til at variere og udforske under mit vægttab. Jeg elsker en god frisk salat, med friske råvarer ligeledes, at prøve nye smagskombinationer af. I starten kan jeg huske, at jeg bestemt ikke brød mig om sådan noget som frisk salat, frisk spinat og i det hele dagen bare intet frisk. Grøntsagerne skulle helst koges, steges eller moses (det kan også være til gavn nogle gange), men man må ikke undgå de friske råvarer og indtage dem som de er. Råt og lækkert ❤️ Heldigvis udvikler ens smagsløg sig, hvis man vel og mærke ikke undgår diverse friske fødevarer som man ellers mener man ikke kan li’. Det kan man godt lære, og det skal trænes ligesom så mange andre ting. “Jeg er meget kræsen.” Det var jeg også, men ønsker man forandring må man også skubbe sig selv ud i det lidt ubehagelige. Det nok en meget bekendt livslov efterhånden.

Hermed lige opskriften på aftenens vegetar middag:

Hjertesalaten bestod af:

En hjertesalat

Lidt frisk granatæble

Øko blomkål

Agurk

Avocado

Små tomater

Og gerne lidt olivenolie, og kerner af en art på toppen (jeg brugte Chiafrø)

Så er det egentlig bare at smide Daloons vegetar Croquetter i ovnen. Med spinat og ost, Jesus de er lækre!

Velbekomme, husk at spis salat til!

Selv i frygt for, at nogle bliver træt af, at høre på mig bliver jeg NØD til at stå fast – og igen være 100 % ærlig i mine indlæg overfor jer. Det laver jeg altså ikke om på! Om det så koster et par følgere ja .. So be it! Jeg får det endnu værre, hvis jeg bare skal tage den glade maske og facade på hele tiden.

Jeg er et meget sensitivt menneske. Jeg tænker, bekymrer mig og grubler alt for meget, bl.a. også derfor min angst for alting kan holde mig fra selv de simpleste ting i hverdagen. Bare at komme ud og handle kan være svært at overskue ..

Jeg ved jeg ikke burde føle sådan, og jeg kan i princippet hele finde på noget jeg skulle ha’ gjort forkert som sådan. Men jeg forlanger og forventer bare rigtig meget af mig selv.. Det desværre oftest uopnåelige krav, og jeg gør det bare meget svære for mig selv. Jeg føler mig som verdens dårligst “rollemodel” og inspirator for andre, når jeg ikke engang selv har styr på hverken kosten eller kan holde min motivation oppe. Ja bare overhovedet ikke føler jeg har styr på mig selv, eller mit liv. Faktisk langt fra .. Og det værste er, at jeg tror at jeg er ved at blive ligeglad også. Det en skræmmende følelse 😳

Her den senere tid, har jeg følt mig godt prøvet. Derved har jeg dog ganske vidst også lært en masse. Det er gået utrolig meget op og ned, humøret, som motivationen, kosten, vægten osv – og jeg har overhovedet ikke kunne finde en balance eller rytme i, at få disse ting til at harmonere med hinanden. Jeg føler mig så utilstrækkelig, aldrig god nok, føler jeg pga. min angst og stress ikke formår at tage imod alle de fantastiske gode muligheder jeg har liggende lige foran mig. Der er så mange ting jeg gerne vil, men jeg frygtelig bange. Bange for, at det går galt, at jeg ikke slår til, er god nok osv osv. Når jeg modtager søde beskeder fra folk, som faktisk virkelig mener, at jeg har hjulpet dem eller inspireret dem på en måde – bliver jeg klart inderligt glad, og også rørt! Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, hvad hvis de vidste den hele sandhed? Egentlig så er jeg meget ærlig overfor jer, og jeg prøver at holde fast i, at I måske stadig synes jeg er inspirerende på trods af, at jeg ikke føler det selv. Personligt bliver jeg langt mere inspireret af folk, som deler deres svagheder, problemer i livet og hvordan de formår at komme ovenpå igen. Der i min verden intet så ja .. Intetsigende og uinspirerende som folk der kun viser de gode, sjove og lyserøde sider hele tiden.

Men jeg har taget en beslutning, for jeg kan ikke bare gå inde med de her følelser selv. Jeg har før fået hjælp, men har aldrig rigtigt troet på den eller været openminded omkring det. Det skal være slut nu .. Jeg er træt af onde, negative tanker omkring mig selv, jeg er træt af konstant at føle mig utilstrækkelig, stresset og angst. Det MÅ kunne blive bedre! Det kan ikke være rigtigt, at man skal være så hård ved sig selv – eller brænde inde med det hele selv.

Det svært, at komme dertil – for jeg tror altid, at jeg bare kan klare det hele selv, men det må jeg nu efter LANG tid erkende, at jeg ikke kan. Jeg kan ikke knække koden selv.. Siden jeg kan huske har jeg følt mig forkert, at der ikke var plads til mig i denne verden og at jeg ikke var velkommen. Det er ærlig talt nogle forfærdelige følelser, at sidde inde med – og jeg klager altså ikke, medmindre det er slemt.

SÅ psykolog behandling skal ha’ en ordentlig fair chance. Måske noget hypnose. Mindfulness (skader vel aldrig) og så skal jeg danse og træne gode ting der er sundt for sjælen!

Tak fordi I bærer over med mig. I har ingen ide om, hvor betryggende, livsbekræftende og dejligt det er, når folk forstår og respektere en når man ikke føler sig særlig inspirerende eller på anden måde oplagt overhovedet ❤️

Jeg har en fantastisk mor. Ingen andre mødre når hende til sokkerholderne, og sådan er det bare! Hehe ☺️

Da jeg var ville elskede, elskede ELSKEDE jeg æblekage. Armen altså, jeg kunne spise uendelige mængder af det lækre stads. Blandingen af, flødeskum (hvilket jeg er stor fan af, og godt kunne spise af Lebron James’s krop anytime hvis han skulle ha’ lyst!) SÅ FIK DU DA TILBUDDET LEBRON 😝😍 Øhm .. Anyways, der kom jeg vidst lidt i drømmeland. Haha, jeg skal vidst lige samle mig igen!

Ej THE THING IS .. da min mor idag inviterede mig på æblekage, tøvede jeg ikke med, at takke klart JA og fik højst sansynligt stjerne i øjenene! Hun ved godt hvordan hun skal opmuntre mig, og det selvfølgelig også helt på sin plads med kage der gør glad (at det så har taget overhånd i perioder også da jeg var barn og ung, kan man ikke kun give hende skylden for!) Nå men ååårh alle de barndomsminder der ligger i den kage, den glæde ville jeg ikke snyde mig selv fra. Men det sjove er, at ligeså snart jeg smagte den var det en ret flad oplevelse. Det plejede da at smage meget bedre? Men min mor forsikrede mig om, at det skam var samme opskrift og at hun endda havde peppet den lidt op. Hmm, måske smagte den bedre dengang, fordi jeg spiste meget mere med følelserne end jeg gør nu? Og nok også (må man da håbe) at ens smagsløge har udviklet sig. Bevares jeg har ganske vidst de samme maddæmoner, men jeg oplevede slet ikke samme glæde? Det gav mig ikke rigtig noget trøst eller optur. Tværtimod faktisk ..

Det var faktisk en oplevelse, som jeg blev ret glad for. Ingen tvivl om, at jeg ELSKER mad – og ja, så højt at jeg på et tidspunkt var ved at spise mig selv ihjel. Og ingen tvivl om, at jeg stadig trøstespiser og tager på når det sker. Men jeg har haft brug for den oplevelse, af .. At mad ikke nødvendigvis eller altid gør mig så glad som jeg måske tror? Måske det mere tanken om maden der gør mig glad. Måske er det mere glædelsen optil der er det skønne. Måske er det min overbevisning omkring, at det gør mig glad?

Hmm, det sætter i hvertfald nogle tanker igang. Og i en periode hvor jeg måske har spist lidt for meget “skidt”, så var det befriende, at opleve at man godt kan blive lidt træt af det – og at mad ikke altid KUN er lykken.

Har nogle af jer måske oplevet noget lignende? I så fald, håber jeg I vil dele det 💗🍰

Jeg er simpelhen så inderligt dybt berørt, ydmyg og overvældet over den gode feedback jeg har fået på min bog. Jeg har modtaget en masse søde rørende mails og tilbagemeldinger omkring min bog, og nogle af dem har virkelig efterladt mig, siddende tilbage med tårer og dybt berørt. Så føler jeg, at jeg faktisk gør en forskel, og det betyder mere end I nogensinde kan forstille jer!
Og det handler ikke om, at rose sig selv, for der var måske nogle ting jeg gerne ville have med i bogen, men som ikke var muligt. Måske i en kommende bog? Hvem ved! 🙂 Der er så mange spændende aspekter og emner omkring vægttab, andet end træning og kalorietælling. Det en livsprocess, og en kæmpe selvudviklingsrejse. For det ér hårdt, og det kræver meget at bryde ud af den stigmatisering man kan opleve som overvægtig og den onde cirkel af trøste/overspisning, som mange lider af.

Når folk skriver til mig, at de kan relatere til næsten alt hvad der står i min bog, så bliver jeg ovenud GLAD! Det var det der var den hovedsagelige mening med bogen. Netop at få nogle mennesker til at se, AT DE KAN – på trods af maddæmoner, og ting i deres liv der kan gøre et vægttab svært og uoverskueligt. Jeg har aldrig været stærkere end andre, jeg har gjort det på trods af mange tårer, depression, angst og til tider stærke selvmordstanker. Derfor tror jeg på ALLE der ønsker at tabe sig!

NÅ ANYWAYS guys, for at deltage i konkurrencen om, at vinde en signeret udgave af min bog “Fede Fie – Min kamp tilbage til livet” skal du bare:

Kommentere i indlægget her (give dig til kende), sørge for din mail er tydelig – så vil jeg finde en vinder helt tilfældigt, og kontakte vinderen via. mail torsdag d. 19 kl. 20:00!

Så sæt i gang fristes man til at sige, jeg håber meget på, at bogen kan være til hjælp og gavn for en derude <3

Alt det bedste herfra,
//Fie <3

 
Jeg har oplevet et par gange, at folk nu mente eller troede jeg var ved at blive destruktiv ved mig selv igen, fordi jeg spiser take-away, slik osv og måske ganske vidst gør det lidt mere end hvad der er “ideelt”, men ingen skal eller kan definere eller bestemme hvad der er ideelt for mig, og hvad min realistiske og sunde balance er. Det kan jeg slet ikke forstå, og det er langt fra sandheden. Tværtimod føler jeg, en kæmpe glæde og det går direkte i mit belønningscenter når jeg smager et stykke chokolade. Det kan jeg altså ikke benægte, og jeg behøver heller ikke at udelukke det, så længe jeg føler mig i kontrol, og jeg føler mig slet ikke afhængig af sukker. Jeg venter ikke til fredag med at spise slik, hvis jeg har lyst til lidt chokolade efter træning. Jeg prøver at sætte min lyst fri, og ikke lade mig kue af en dårlig samvittighed som jeg endelig er ved at få styr på. Den dårlige samvittighed, og ikke turde lade lysten bestemme dét har været det mest destruktive – ikke chokoladen eller burgeren. Tværtimod!

Det en sjov, eller måske nærmere spøjs logik, at det skulle være en destruktiv adfærd, at spise sukker og take-away. Hvorfor er det nu destruktivt? Ville det at udelukke det fuldstændigt ikke være mere destruktivt? Er folk virkelig blevet så bange for det? Og er det noget de fleste per automatik stempler som “usundt”. Det virker desværre oftest sådan synes jeg, og sådan ser jeg slet ikke på det. Derimod ser jeg det, som et sundt tegn når jeg stille og roligt kan ligge en chokoladebar i min indkøbsvogn ved siden af det kylling og kål jeg skal ha’ til aftensmad. Det sundt ikke at skulle tjekke kalorier hele tiden, det SUNDT at slappe af og på den måde måske samle kræfter til at tage fat igen. Sådan fungerer det bedst for mig!

Jeg har intet problem, med ikke at følge fitness-bølgen og hvad der er “rigtigt” fuldstændig. Jeg ser intet problem, i at købe en lille chokolade efter træning så længe jeg har styr på mit overordnede energi indtag og ellers får en varieret sund kost. Min overordnede livsstils ændring, er nærmest helt forankret i mig nu – overordnet set spiser jeg meget bedre end da jeg var overvægtig. Men en livsstilsændring betyder for mig, overordnet kontrol med plads til det man elsker i kontrollerede mængder og moderation. Det kan nemt komme ud af balance igen, bevares – men når det gør, så tager jeg også ansvaret, og sørger for det ikke løber løbsk.

Så destruktiv fordi jeg spiser chokolade efter træning? Nej! Jeg vil nærmere sige, stik modsat. Jeg træner ikke for straf, for et tal på vægten, cm eller ligende – jeg vil lære at være GLAD, med sund livsstil og træning. Jeg har fået nok af, at det skal være en sur pligt. Det må kunne læres, at finde noget glæde i det her, og det er jeg igang med at udforske stadig.

Alt det bedste herfra, men nu har jeg heller ikke brug for mere chokolade i en periode. Depoterne fysisk og psykisk er fyldt godt op! Og det SKØNT! 🙂

//Fie <3