7 mdr. væk fra vægten!

Er jeg selvdestruktiv, fordi jeg spiser slik?

 12274224_10153771012418750_7359767341154248707_n
Jeg har oplevet et par gange, at folk nu mente eller troede jeg var ved at blive destruktiv ved mig selv igen, fordi jeg spiser take-away, slik osv og måske ganske vidst gør det lidt mere end hvad der er “ideelt”, men ingen skal eller kan definere eller bestemme hvad der er ideelt for mig, og hvad min realistiske og sunde balance er. Det kan jeg slet ikke forstå, og det er langt fra sandheden. Tværtimod føler jeg, en kæmpe glæde og det går direkte i mit belønningscenter når jeg smager et stykke chokolade. Det kan jeg altså ikke benægte, og jeg behøver heller ikke at udelukke det, så længe jeg føler mig i kontrol, og jeg føler mig slet ikke afhængig af sukker. Jeg venter ikke til fredag med at spise slik, hvis jeg har lyst til lidt chokolade efter træning. Jeg prøver at sætte min lyst fri, og ikke lade mig kue af en dårlig samvittighed som jeg endelig er ved at få styr på. Den dårlige samvittighed, og ikke turde lade lysten bestemme dét har været det mest destruktive – ikke chokoladen eller burgeren. Tværtimod!

Det en sjov, eller måske nærmere spøjs logik, at det skulle være en destruktiv adfærd, at spise sukker og take-away. Hvorfor er det nu destruktivt? Ville det at udelukke det fuldstændigt ikke være mere destruktivt? Er folk virkelig blevet så bange for det? Og er det noget de fleste per automatik stempler som “usundt”. Det virker desværre oftest sådan synes jeg, og sådan ser jeg slet ikke på det. Derimod ser jeg det, som et sundt tegn når jeg stille og roligt kan ligge en chokoladebar i min indkøbsvogn ved siden af det kylling og kål jeg skal ha’ til aftensmad. Det sundt ikke at skulle tjekke kalorier hele tiden, det SUNDT at slappe af og på den måde måske samle kræfter til at tage fat igen. Sådan fungerer det bedst for mig!

Jeg har intet problem, med ikke at følge fitness-bølgen og hvad der er “rigtigt” fuldstændig. Jeg ser intet problem, i at købe en lille chokolade efter træning så længe jeg har styr på mit overordnede energi indtag og ellers får en varieret sund kost. Min overordnede livsstils ændring, er nærmest helt forankret i mig nu – overordnet set spiser jeg meget bedre end da jeg var overvægtig. Men en livsstilsændring betyder for mig, overordnet kontrol med plads til det man elsker i kontrollerede mængder og moderation. Det kan nemt komme ud af balance igen, bevares – men når det gør, så tager jeg også ansvaret, og sørger for det ikke løber løbsk.

Så destruktiv fordi jeg spiser chokolade efter træning? Nej! Jeg vil nærmere sige, stik modsat. Jeg træner ikke for straf, for et tal på vægten, cm eller ligende – jeg vil lære at være GLAD, med sund livsstil og træning. Jeg har fået nok af, at det skal være en sur pligt. Det må kunne læres, at finde noget glæde i det her, og det er jeg igang med at udforske stadig.

Alt det bedste herfra, men nu har jeg heller ikke brug for mere chokolade i en periode. Depoterne fysisk og psykisk er fyldt godt op! Og det SKØNT! 🙂

//Fie <3

Næste indlæg

7 mdr. væk fra vægten!