Mors æblekage! Det var en anderledes oplevelse ..

Jeg har en fantastisk mor. Ingen andre mødre når hende til sokkerholderne, og sådan er det bare! Hehe ☺️

Da jeg var ville elskede, elskede ELSKEDE jeg æblekage. Armen altså, jeg kunne spise uendelige mængder af det lækre stads. Blandingen af, flødeskum (hvilket jeg er stor fan af, og godt kunne spise af Lebron James’s krop anytime hvis han skulle ha’ lyst!) SÅ FIK DU DA TILBUDDET LEBRON 😝😍 Øhm .. Anyways, der kom jeg vidst lidt i drømmeland. Haha, jeg skal vidst lige samle mig igen!

Ej THE THING IS .. da min mor idag inviterede mig på æblekage, tøvede jeg ikke med, at takke klart JA og fik højst sansynligt stjerne i øjenene! Hun ved godt hvordan hun skal opmuntre mig, og det selvfølgelig også helt på sin plads med kage der gør glad (at det så har taget overhånd i perioder også da jeg var barn og ung, kan man ikke kun give hende skylden for!) Nå men ååårh alle de barndomsminder der ligger i den kage, den glæde ville jeg ikke snyde mig selv fra. Men det sjove er, at ligeså snart jeg smagte den var det en ret flad oplevelse. Det plejede da at smage meget bedre? Men min mor forsikrede mig om, at det skam var samme opskrift og at hun endda havde peppet den lidt op. Hmm, måske smagte den bedre dengang, fordi jeg spiste meget mere med følelserne end jeg gør nu? Og nok også (må man da håbe) at ens smagsløge har udviklet sig. Bevares jeg har ganske vidst de samme maddæmoner, men jeg oplevede slet ikke samme glæde? Det gav mig ikke rigtig noget trøst eller optur. Tværtimod faktisk ..

Det var faktisk en oplevelse, som jeg blev ret glad for. Ingen tvivl om, at jeg ELSKER mad – og ja, så højt at jeg på et tidspunkt var ved at spise mig selv ihjel. Og ingen tvivl om, at jeg stadig trøstespiser og tager på når det sker. Men jeg har haft brug for den oplevelse, af .. At mad ikke nødvendigvis eller altid gør mig så glad som jeg måske tror? Måske det mere tanken om maden der gør mig glad. Måske er det mere glædelsen optil der er det skønne. Måske er det min overbevisning omkring, at det gør mig glad?

Hmm, det sætter i hvertfald nogle tanker igang. Og i en periode hvor jeg måske har spist lidt for meget “skidt”, så var det befriende, at opleve at man godt kan blive lidt træt af det – og at mad ikke altid KUN er lykken.

Har nogle af jer måske oplevet noget lignende? I så fald, håber jeg I vil dele det 💗🍰