Nuværende vægt: Glædelig uvidenhed!

En kærkommen pause, eller selvbenægt?

Jeg bilder i hvertfald mig selv ind, at jeg har haft brug for et tiltrængt pause væk fra vægttabs/sundheds-hysteriet da jeg følte det begyndte, at fylde alt for meget i mit liv. Et afbræk, jeg har fundet meget nødvendigt og tiltrængt efter, at det har fyldt så meget i en længere periode. Med det, kommer der så nogle andre udfordringer, og det er bl.a. for mit vedkommende, at jeg ikke kan finde ud af – om det er fordi, jeg ikke tør se virkeligheden i øjnene at stille mig op på vægten, eller det noget jeg bevidst gør, fordi jeg ikke længere vil være slave af den. Hvad er det rigtige at gøre? Jeg prøver at lytte til mig selv, men jo mere jeg gør – jo mindre ved jeg. Jeg er samtidigt ikke sikker på, at jeg ville kunne håndtere, hvis vægten sagde mere end hvad jeg regner med.

Lever jeg i lykkelig uvidenhed, eller er det farlig selvbenægt?
Selvbenægt, at benægte virkeligheden når man ikke føler, man kan overskue at tage ansvaret.

Det er en utrolig intensiv, hård og følelsesmæssigt rutsje-bane tur en vægttabrejse ofte er. Og jeg tror det overrasker de fleste, når de kommer ud på den anden side, hvordan fanden de kunne gøre det? Lige nu kan jeg slet ikke begribe hvordan jeg havde den styrke. Jeg kan ikke finde ud af, hvor den kom fra og hvor jeg finder den igen? Det som om jeg kan se på det objektivt, og tænke “Sikke en sej pige! Jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme!” og det kan jo lyde lidt underligt, for samtidigt ved jeg godt, at jeg valgte at være stærk og kæmpe – selvom jeg i perioder var meget deprimeret og angst.
Jeg har hørt fra andre der også har tabt sig meget, at de også kan nikke genkendende til det her med – at være mega fokuseret, være indeni sin egen bobbel, kunne modstå alle fristelser i en periode, nærmest være helt immun overfor det, opnå drømmen, komme i mål .. og BANG! Hvad fanden skal man så? Vedligeholde? Jamen det er jo mega kedeligt. Det konkrete mål i form af et tal på vægten, er meget nemmere, end at skulle holde motivationen i, at man skal blive det samme sted? For mit vedkommende har jeg da klart undervurderet, at det er dér kampen først er vundet.
Og måske trives mange mennesker bedst med et mål, og føle det giver tilværelsen mening?
Personligt kan jeg mærke, hmm .. ja det var en dejlig pause, men for at jeg ikke skal synke hel ned, bliver jeg nød til at finde et nyt mål og noget jeg kan holde fast i.

En vægttabsprocess er mega spændende, og det indebærer langt mere end hvad jeg først troede da jeg begyndte min process. Også udfordringer som først kommer nu!

Jeg ønsker jer alle sammen det bedste. Med indlæg som disse, håber jeg jo bare at oplyse og sætte fokus på vægttabsrejsen som den har været for mig, med alt hvad der dertil hører. Igen det er jo så individuelt hvordan det påvirker mennesker, personligt føler jeg bare det vigtigt for mig at være ærlig og helt oprigtig omkring det. Like always!

Alt det bedste,

//FIE <3