Lad mig lige starte med at sige, at jeg jo ikke skal kloge mig på hvad der virker for den enkelte eller dig som læser det her, som måske kæmper med nogle psykiske skrøbeligheder. Alle heler på deres egen måde, i deres eget tempo og med deres egne redskaber. Det skal man respektere. Der er flere grader af depression, og hvis man har en svær depression er det bestemt ikke så ligetil. Der skal intensiv professionel behandling til!

I det her indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg på trods af en moderat depression, angst og automatisk negative tanker opnåede mit vægttab. Det har ikke været hårdt fordi jeg skulle træne så meget, og spise sundt (jo det har da også været en udfordring), men hårdeste var været hvordan jeg sloges så unødvendigt meget med mig selv på vejen – det har jeg virkelig spildt meget energi på, men er tilgengæld blevet en del klogere på hvor kompleks sindet kan være. Vores sind kan i den grad fucke vores virkelighed helt op, men der er gode råd at hente.

En depression er ikke bare at man er ked af det, det mere – og ofte noget helt kemisk i hjernen. Man kan ha’ svært ved at koncentrere sig, samle tankerne, føle sig uden følelser,  ha’ overvejende mørke tanker, opgivenhed, meningsløshed, energiløshed (det er altså ikke dovenskab, det ofte noget kemisk i hjernen – der er en meget stor vigtig forskel), selvmordstanker, kan ha’ svært ved at holde ud at være i sin krop. Der er mange flere symptomer på depression som man kan google sig frem til.

Jeg har haft det hele, og slås stadig med det til tider ..

Og hvordan formår man så lige at tabe sig en masse kilo imens kan slås med de her alvorlige issues?
Først er det vigtigt ikke at bruge depressionen som en undskyldning, men lade den være en årsag til at det ganske vist måske er sværere – men ikke umuligt.
Offerrolle og selvmedlidenhed får dig ingen vegne. Jeg forstår så godt hvordan man kan føle, at man kommer ind i en ond spiral af overvældende negative følelser og tanker. Men at sidde hjemme, og give dem mulighed for at herske hjælper ikke. AFLEDNING! For nogle hjælper det at gå hjemme, og bekæmpe det på den måde – for andre gør det det langt værre, da de føler det giver depressionen mulighed for at vokse og herske.

Nogle faktorer der spiller meget ind er:

1. Forståelse fra venner og familie! I sådan en situation SKAL man ha’ nogle at snakke med. Nogle af finde trøst og forståelse hos. Sæt dine nærmeste ind i hvordan du har det.
2. Det ingen skam at be om hjælp! Depression skal man bestemt ikke undervurdere. 10-15 % af alle der får en depression begår selvvmord fordi de ikke kan se vejen ud, eller får den rette behandling.
3. Find noget træning der øger produktionen af signalstoffer (kroppens egen lykkepille) og hormoner.
4. Små skridt, overskuelige mål! De tager tid.
5. Det er en myte at man automatisk tager på af antidepressiv medicin. Det kan virke appetit regulerende for nogle, men er ikke årsagen alene. Kommer også an på ens præparat af antidepressiv medicin.
6. Har du mistanke om at din overvægt ka’ har først til længere varende tristhed, dårligt selvværd og udvilket sig til en decideret depression, er det bestemt også vigtigt at tage fat om overvægten.

Jeg tror tid har været mit bedste “våben” imod depression. Og psykoterapi, IKKE psykofarmaka. Lykke er ligeledes noget man skal træne og fremprovokere, så man kan ikke bare sætte sig ned og vente på at det kommer. Opsøg hele tiden ting der gør dig glad, bare det mindste. Hvis maden er en af de her ting, så bliver man jo nød til at tage et valg. Gør det her mig godt, eller er det en midlertidig falsk lykke? Er man deprimeret er der mange der trøstespiser, hvilket jeg så godt kan forstå. Får nogle kan det virke som en kæmpe stor kraft der holder dem oppe, og de er afhængige af det. Det deres daglige fix, og lyspunkt. Selvfølgelig er det en mega destruktiv måde at gøre det på, men nogle gange skal man måske bare helt ud til “the rock bottom” hvor det nærmest gælder ens liv og overlevelse, for man virkelig inderligt FATTER at man bliver nød til at give slip på det trygge, som faktisk ødelægger en.

Ha’ forståelse for dig selv, og for det følelsesmæssige dybe og smukke menneske du er.
Tålmodighed! Nogle gange skal man lytte til sig selv, andre gange skal man bare “suck it up” and do it anyway. Hvor mange gange jeg ikke har brudt grædende sammen under min træning, pga. overvældende tristhed og negative tanker. HOLD UD, for det bliver bedre.

Husk nu, at du ikke ER depressionen. Det ikke din identitet! Du var ikke født med den. 

Nu har jeg selv som barn oplevet at min mor satte mig på slankekur som barn og teenager, under ledelse af hendes psykopat kæreste som nærmest styrede os alle sammen – så jeg ved at det IKKE virker. Det kan give traumer, skabe unødvendige konflikter og ødelægge relationen og forholdet i familien. Man skal ikke sætte ens barn på kur, tvinge ham/hende til at dyrke motionen vedkommende hader eller gøre det til en kamp dagligdagen. Hvis der er noget motion/sport dit barn kan li, så motiver i den retning SELVFØLGELIG – men gør det aldrig til en straf at skulle bruge sin krop.

Jeg kan huske, at hvis jeg engang havde taget en slikpose der lå i skabet (som ikke var min), så blev jeg som straf sendt ud på lange gåture/løbeture i ikke løbetøj og ligegyldigt hvordan vejret var. Dét følte jeg var en straf, og min oplevelse omkring fysisk aktivitet som jeg i forvejen ikke følte mig hjemme i, blev endnu værre. Jeg begyndte at associere det med  en straf ..

Den største fejl jeg tror min mor begik, var at det var hendes kamp, hendes bekymring og hendes ansvar – og ikke mit. Jeg var bestemt ikke klar til, at min største tryghedsfaktor her i livet blev taget fra mig. Mobningen var slem i perioder, utrygheden derhjemme var også, min mor knoklede derudad med firma, arbejde osv. og jeg ville ikke belemre hende med mine problemer, så jeg SPISTE sorgerne væk. Hun kunne ikke bare komme hjem sent om aftenen, og forvente at nu skulle jeg igang med at træne og droppe mit daglige slik? Det var ikke dét der hjalp på min elendighed. Mit eneste forsvar var mad, og dét kan man ikke bare tage fra folk – uden at arbejde med hvad der skal sættes i stedet for.

Istedet skal det være i sammenhørighed med familien. ALLE skal spise sundt og varieret, man skal som barn ikke føle sig til last eller anderledes. Dyrk motion sammen, så det bliver en glæde og ikke en tvunget sur pligt for dit barn. Gør det til en fælles mission, så dit barn ikke føler sig alene. Man kan sige, at når man bliver ældre og i højere grad skal tage ansvar for ens liv og sundhed, så må det være ens eget show hvordan man lever sit liv og sin livsstil – IKKE andres. Du kan ikke forvente eller forlange at andre skal spise sundt i dit selvskab, men det mener jeg faktisk godt børn kan.

Hvis det er så stor en bekymring og problem, så var solidarisk med dit barn. Som barn savnede jeg virkelig at føle, at nogle gjorde det sammen med mig – og at jeg havde nogle at kunne råde mig med. Jeg følte mig så forkert når jeg i skolen skulle drikke min Nupo pulver, og de andre sad med deres lækre madpakker. Endnu mere fokus på mig og mit problem lige der! Som forældre er det ens ansvar at tage sig af dit barn, og varetage han/hendes sundhed – JA, men du kan ikke styre et andet menneske 100 %. Hvis dit barn eller teenager VIL ha’ mad, skal de nok kunne få fat i det. Det skal være DEM der vil, og ikke kun dig som forældre.

Gode råd:

1. Sæt aldrig dit barn på kur, men ændre livsstil hele familien!
2. Dyrk motion sammen, gør det til familie hygge!
3. Snak med dit barn. Det kan være der ligger noget dybere bag overspisningen/trøstespisningen, end at man “bare” er doven.
4. Husk at man skal NYDE sin barndom i frihed, og at hvalpefedt altså ofte er normalt og uskyldigt.
5. Vær ikke bange for sukker, men pas på med at bruge det som belønning.
6. Pas på med ikke at skræmme dit barn. Pasta, brød, sukker er IKKE farligt – bliver dine børn bange for de her ting, kan det også udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Aldrig nogen restriktioner eller skræmmekampagner!
7. Det skal være dit barn der vil tabe sig, og ikke kun dig som forældre der ønsker det. Derfor giv dit barn de gode betingelser og forståelse man har brug for i sådan en situation. Man må godt presse på, bakke op og opfordrer – men det skal ikke være en ordrer.

SNAK SAMMEN, lyt til dit barn, gør det sjovt og nyd livet med kage, motion, balance uden unødvendige familie stridigheder 🙂

Uhm, jeg elsker at gå rundt og snacke, det så hyggeligt!
(Men det nok stadig en af mine lidt dårlige vaner, at jeg gør det lidt for tit) der skal hele tiden noget indenbords 😀 Derfor har det været vigtigt for mig, at jeg i forbindelse med mit vægttab og til dels stadig har nogle fødevare, jeg nærmest ikke kan spise for meget af.

Alt snacking i forbindelse med vægttab skal gøres med sund fornuft.
Nødder er sunde, ja vist – men stadig meget høje på kalorier derfor maks en lille håndfuld nødder om dagen.

Bær, spis løs!

Jeg vil nærmest opfordre dig til, at spise løs af jordbær, blåbær, brombær, rips, solbær osv. Bær bør ikke kun være en lille luksus ting ovenpå skyren eller i desserten, man kan sagtens indtage flere end man lige tror. De er spækket med antioxidanter, vitaminer og faktisk meget mættende pga. alt den væske/vand de indeholder også.

Grøntsager, spis løs!

Kommer nok ikke som nogen overraskelse, men vi skal faktisk oftest spise flere grøntsager end vi måske lige har lyst til. Bagte grøntsager med gode krydderier, lidt skyr dip eller ligende kommer man altså langt med – også som snacks. Grøntsagschips!

Skyr, spis løs!

Skyr mætter utrolig meget. Det kompakt, fyldt med proteiner og lavt på fedt og kalorier. Er man mega lækkersulten efter sin aftensmad, har skyr nærmest altid “reddet” mig. En god portion skyr, med lidt nødder og masser af bær.

Og husk at drik rigeligt med vand. Det sundt og giver mæthedsfornemmelse!

Det kan lyde meget enkelt, men selvfølgelig har jeg også kommet til at spise lidt for mange fuldkornsknækbrød. Spist liiidt for mange af den mærke chokolade. Liiiidt for mange proteinbarer osv. Men disse overstående ting, har det nærmest altid været “sikkert” at ha’ i huset 🙂

All the best!

//FIE <3

Hey you guys!

Som mange af her nok ved, så har min aftensmad igennem mit vægttab (og gør fortsat) bestået af kød og grøntsager. Det kan lyde kedeligt, men det behøver det bestemt ikke at være. Mine gode sunde kulhydrater får jeg i min morgenmad (kan være noget fuldkornsmusli) og i min frokost som størstedelen af tiden består af rugbrød.

En ret jeg har spist ofte er denne: Kødbolle salat! Fordi den er så nem at lave, og fordi jeg elsker kødboller 😉

Opskrift:

Kødbollerne består af oksekød, gerne økologisk med 3-6 % fedt (synes jeg smager bedst) 
Et stort fint hakket hvidløg
Et fint hakket løg
Èt æg
Gerne basilikum
Tilsæt salt og peber efter smag.

Rør dejen godt sammen! Gerne med klør fem, da den kan være svær at få til at hænge sammen. Har du Husk eller FiberHusk derhjemme, så tilsæt lidt af det hvis dejen ikke kan “samle” sig.

Salaten kan man jo selv vælge og være kreativ. Jeg brugte en Salat mix, lidt frisk spinat, rød peber, agurk, avocado og lidt hytteost ved siden af! Nogle grøntsager der skal bruges i køleskabet, så i med dem også 🙂

Bon appetit!

Alle fantastiske følgere <3

Rigtig mange har efterhånden spurgt hvad jeg har trænet under mit vægttab, og hvad jeg har dyrket mest og fundet sjovest.
The fact is, at jet nærmest har trænet alt hvad jeg har kunnet komme i nærheden af. Det så uendelig vigtigt med variation i sin træning, for at man ikke stagnere. Og så er det oftest også med til at rykke en ud af ens komfortzone og udvide ens horisont mht. træning.

Det vigtigste for mig, har været at finde noget jeg synes var SJOVT – her er min top 3 liste!

Nr. 1: Step Aerobic!

(Det kommer nok ikke som noget chok for jer, hehe) ikke alene var det en rigtig god workout da jeg var overvægt (nu skal der lidt mere til en end step time, før at jeg føler jeg har trænet hårdt igennem, men jeg nyder det fuldt ud!)

Step aerobic forgår primært med en koreografi rundt omkring og på en Step bænk til højt musik i godt tempo. Som regel lærer med en enten let, øvede eller avanceret danse rutine på 40-50 minutter, og til sidst prøver kræfter med om man kan huske det hele. The final round, hvor man kan gi’ den fuld gas, blive høj på den gode stemning og nærmest glemme tid og sted.

Det gode ved step er også, at det tager mine tanker væk fra alt andet. Fordi jeg skal koncentere mig så meget om at lære koreografien glemmer jeg andre bekymringer!

Så er du til god høj musik, dans, på en stepbænk – så prøv det 🙂
Det ser måske svært ud i starten, men man skal ikke gøre det være end det er. Har du rytme og er musisk så er du godt på vej 😉 Just don’t give up on it!

Nr. 2: Styrketræning!

Styrketræning anbefaler man bestemt “også” til overvægtige, da mere muskelmasse forbrænder mere fedt, hvilket især også er en fordel, hvis man ellers har et meget stillesiddende arbejde eller hverdag generelt.

Styrketræning er sjovt, især hvis man formår at komme ud med nogle eventuelle frustrationer og aggressioner i den. Jeg kan altid løfte meget tungere, og får en bedre styrketræning hvis jeg er i lidt dårligt humør. På den måde, kan det ha’ nærmest terapeutisk virkning hvis man kan lære det!
I hård tung styrketræning handler det også meget om den rette teknik, og ikke kun at løfte så tungt som muligt. Derfor, er du i tvivl – så rådgiv dig med en professionel! Hellere en gang for mange end for lidt.

Nr. 3: Funktioneltræning!

Det er et vidt begreb, skal jeg lige sige! Men som jeg har brugt det og er blevet introduceret for det, betyder det træning der generelt gør ens krop mere funktionel til flere ting. Ikke kun specifikt at have stærke ben, arme eller whatever. Det går primært ud på at gøre ens krop mere funktionel, og forbedre dens naturlige bevægelighed. Det er ikke kun målrettet én enkelt muskelgruppe, eller isoleret træning. Springe, kaste med ting, skubbe ting foran en, løbe med vægt bagpå “gammeldags hårdarbejdende øvelser”. Gode all round hårde øvelser, der både forbedre ens kondition, får pulsen godt op, syretræning og opbygger muskler. Funktionel træning bruger du hele kroppen i øvelserne, og træner ikke så meget isoleret træning. Sådan får jeg altid den bedste og hårdeste træning!

Husk det her er mine yndlingstræningsformer, altså det jeg nyder mest – dyrker mest og som jeg også tror er realistisk og holdbart for mig, at virkelige NYDE at dyrke. Selvfølgelig har jeg blevet nød til at gøre ting under mit vægttab, som jeg ikke synes var ligeså spændende – men det var effektivt, ikke at forglemme cardio! Ligemegt hvad jeg har trænet, har jeg altid måtte presse mig selv samtidigt med at det ikke bliver usundt eller overtræning. Der skal generelt rigtig meget til før man overtræner, eller kommer til at se veltrænet ud, så vær nu ikke bange for at bare gi’ den gas, stadig uden at gøre noget I ikke føler jer trygge nok i.

Det så vigtigt, at man finder ud af hvad der fungerer for en i det lange løb. Så man ikke kører sig selv død i træningen, mister lysten og motivationen.

Det skal være SJOVT at træne, ja vist jeg skal stadig lige huske mig selv på det engang imellem – men i sidste ende, er det en velsignelse at kunne bruge sin krop!

All the love from me, and go kill the son of a b*tch workout 😉

Jeg synes ikke det er ligeså slemt som det har været, MEN det er desværre stadig størstedelen af folk (navnligt kvinder) som skammer sig over deres strækmærker. Sådan har jeg også selv haft det, mest da jeg var omkring 12-13 da jeg fik dem før første gang på maven. I mange år nægtede jeg at klæde om eller gå i bad sammen med andre efter gymnastiktimerne i skolen. Da var jeg meget skrøbelig, umoden og følte mig endnu mere forkert pga. jeg var den eneste på min alder med stærkmærker.
Men efterhånden, er det som om at det nærmest altid har været en del af mig? Det sådan jeg ser ud, og har haft dem siden jeg begyndte at blive “kvinde”

Jeg er færdig med at skamme mig over at være menneske ..

Faktum er bare, at strækmærker er SÅ naturligt for så mange mennesker at få – på et eller andet tidspunkt i ens liv. Hvis huden skal udvide sig, og ikke kan følge med that’s what happens – hvad skamfuldt er der over det? Det din krops måde, at leve på. The body has to do, what the body has to do.

Personligt har jeg virkelig øvet mig i, hvordan jeg ser mig selv og min krop på. Træne at jeg ser min krop som mit levested, mit redskab til at tage mig igennem livet – og at det VIL få skramme som er smukke og naturlige 🙂
Du har jo om ikke andet gjort dig fortjent til dine strækmærker og ar, netop fordi kroppen har klaret sig igennem noget. Ikke fordi den er ødelagt? Tværtimod!

Mit skib igennem livet, ikke et glansbillede ..
Det er min krop! Den er ikke til for nødvendigvis at please verdens oftest urealistiske, forvræmgede krav eller standarter for folks udseende. Den er til for at passe på mig, tilpasse sig, gøre hvad den skal for at overleve og det skal verdenen ikke ha’ lov til at fucke op for mig.

Du er aldrig smukkere, end når du klarer dig igennem livets udfordringer. Husk hvor den sande skønhed ligger henne! Husk hvad dine tiger striber symboliserer og repræsenterer. Husk på, at de måske var “prisen” for at du fik et skønt barn. Husk på at de måske var “prisen” for at du lærte at tage vare på dig selv. Husk på at de er SMUKKE for hvad de har givet dig i livet!

Husk på, at din krop har brug for at du elsker den. OGSÅ dine knobs og mærker igennem livet. Se DET skønhed i mine øjne 🙂

//All the best to all my beautiful tiger striperS out there <3

I sådan mere eller mindre bogstavelig talt 😉

Lige for tiden, er jeg meget obs på at være god ved mig selv, og ikke presse mig selv mere end hvad godt er (det kan være utrolig svært, skulle jeg hilse at sige) jeg har en egenskab som både kan bringe mig rigtig langt i livet, men som også kan køre mig helt ned. Jeg er meget selvkritisk, og stiller altid store krav til mig selv. Det sjældent noget er godt nok. Det er jeg overbevist om, både har gjort at jeg trods alt er kommet så langt som jeg er – men samtidig heller ikke kan finde ud af, at passe ordentlig på mig selv somme tider.

Selvfølgelig er det mega fedt at kunne presse dig selv, i mange aspekter af livet er det en god egenskab, men man skal ikke lade det gå ud over ens generelle livskvalitet. Jeg har haft brug for at træne, IKKE at stille krav til mig selv konstant. Dét noget jeg skal lære, og at jeg er NOK! Jeg behøver ikke hele tiden overgå mig selv eller imponere mig selv eller andre.

Club La Santa er mit fristed ..

Her har jeg alle dage kunnet være mig selv, tryg, fri, afslappet, aktiv når der passede mig – og holde ferie også. Når tankerne kan blive for overvældende, er det her et fantastisk escape!

I 14 dage baby 🙂

Fyldt med dans, sommer, sol, glade mennesker, fantastiske fitness hold, afstresning og virkelig bare træne at kunne være til stede i nuet og nyde livet! Det mit største ønske og mål lige for tiden.

Dét her er min medicin!

Jeg forstår nu, hvad det vil sige at elske sig selv først.

At lære og indse at man er værdifuld uanset tal på vægten, uanset tøjstørrelse, uanset hvad folk synes om en og uanset omkring hvor forvrængede negative tanker man kan ha’ omkring sig selv. Indse man er god nok, men stadig gå efter sine mål og drømme.

Græsset er grønnest der hvor man vander det!
Ja, nok er det en vild bedrift at tabe sig så meget. Ja, nok er jeg da glad for at kunne købe det tøj der passer mig. Ja alle de her ting, som jeg drømte om dengang – men det ret overfladisk egentlig? For mig ligger en sande værdi i, at jeg GJORDE det og fortsat gør selvom det ikke helt levede op til mine kæmpe forventninger, og på trods af hvor mange gange jeg havde lyst til at give op.
Måske vil nogle synes det er mærkværdigt og lidt malplaceret at jeg nu siger til andre, at et vægttab er ikke nødvendigvis lykken – og sænk dine forventninger en lille smule. Men er det ikke mega demotiverende for folk? Modsiger jeg ikke det jeg selv står for udadtil? For må man ikke ha’ store drømme? Drømme om at HVIS, så bliver jeg lykkelig. Hvis det og det og det falder på plads, SÅ bliver jeg glad og så er alle mine problemer løst. Drømmen om at det bliver fantastisk, kan få folk til at gøre utrolige ting – håbet og drømmen skal være stor, og man må gerne stile efter alt det bedste for sig selv. Det er jeg kæmpe fortaler for, men jeg kan ikke lade være med at blive bekymret for, dem som sætter forventningsniveauet lidt for højt. Man kan falde hårdt ned pga. skuffelse! Det gjorde jeg selv ..

Hvad kan tricke ubetinget lykke efter et vægttab for nogle:

1. Identitetskrise.
2. Føle sig utryg og ulykkelig uden konstante madorgier.
3. Stadig forvrænget selvbillede.
4. Andres misforståelse og opfattelse af en.
5. Udviklet fanatisk forhold til mad/sundhed.
6. Virkeligheden levede ikke op til forventningerne.

Efter alle de kilo tabt, operationer overstået, hele tiden være stærk, hele tiden bide hårde ting i sig – hele tiden køre det på viljestyrken, og mit selvværd var stadig mega forvrænget og dårligt? Hvorfor fulgte mit hoved og selvværd ikke med? Det var ikke fordi, at jeg ikke kunne SE at jeg var en køn pige. Det var ikke fordi at jeg IKKE kunne se, at min mave endelig passede til min alder og var pæn og flad. Men jeg følte det ikke? Overbevisninger jeg har opbygget hele mit liv, mit selvbillede, identitet, tankemønster var præcis det samme. Man kan ikke komme udenom, at selvfølgelig hænger ens fysiske og psykiske velvære sammen – det er jeg overbevist om. Men så store indre indgroede overbevisninger og  tankemønstre er måske ikke lige HELT så let at komme af med. Efterhånden har jeg erfaret, at jeg ikke kan træne mit dårlige selvværd væk som jeg troede da jeg var overvægt. Dét kan jeg ikke, det var ikke løsningen på alle mine problemer .. Men jeg kan nyde at jeg nu kan bruge min krop. Ikke får ondt i alle led når jeg træner. At jeg kan løbe ubesværet derudaf og NYDE min fysiske frihed. Jeg har nu alle de muligheder jeg drømte om dengang, nu skal jeg bare ikke være bange for at GÅ efter dem!

Jeg vil bare gerne føle mig fri psykisk også .. Væk fra tykke tanker! Dét tager tid.

Med alt det her sagt, så var det om ikke andet lidt en øjenåbner for mig, og jeg blev klogere. Slanke mennesker har også problemer, og mange har ligeså dårligt selvværd. Jeg er glad for den erfaring .. Nu er jeg blevet klogere, bedre rystet og har fået en bredere indsigt i sindets komplekse verden.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget ..

Og ligemeget hvad så; “Giving up is not an option!”
Det her vægttab har i sidste ende givet mig mange andre glæder, jeg ikke havde troet – mit selvværd skal jeg ganske vidst arbejde mere på, men ALT I ALT!
I have no regrets, og er stadig så taknemmelig for at jeg gjorde det! 😀

Husk at hovedet skal følge med guys! 

//Fie

Inspiration til morgen der er sund for krop og sjæl! <3

Morgenmad er mit favorit måltid på dagen. Min hjerne fungerer ikke ordentlig uden, og generelt er det rigtig vigtigt at starte dagen ud med et sundt nærende måltid 🙂

Jeg prøver så ofte som muligt, at få en god sund, vitaminfuld og opkvikkende juice hver morgen. Nok er der hvad nogle vil mene “meget” frugtsukker i, men husk nu på alle de vitaminer og mineraler der gavner vores sundhed aller mest!

Her en fantastisk velsmagende rodbedejuice, lavet i en Kenwood almindelig juicer til 3 store glas.

Bestående af: 4-6 æbler. 2-3 store rodbeder.
4 gulerodder. Ca. hvad svare til en tommelfinger ingefær. En halv citron.
Det hele skal juices!

En kvart ananas skæres i skiver og puttes i blænderen sammen med 8 isterninger.
Til sidst tilsæt juices med ananas-mixen i blenderen og blend i 2-3 min!

Proteinpankager;

Opskrift i mit tidligere blogindlæg 🙂

https://fiefriedrichsen.bloggersdelight.dk/?p=125 

I DON*T LIKE IT! 😀

Hvordan bliver man komfortabel i en bikini, efter et liv som overvægt og efterfølgende være meget selvbevidst, usikker og anspændt pga. løs hud?
Måske bliver man det aldrig helt, men måske lære man at acceptere det og leve med det 🙂

Det prøver jeg også selv at blive klog på..
Èn ting er sikkert, undgåelsesadfærd virker IKKE!

Så spændt op. Så nervøs. Så ubehageligt. Så bart. Så ubeskyttet. Så utrygt!
Nej, jeg synes IKKE det sjovt at bruge bikini. Ikke da jeg var stor, ikke da jeg havde løs hud og stadig ikke nu. Hele livet har jeg gået rundt og gemt mig selv. Jeg har altid været utrolig bevidst omkring min størrelse, og hvordan jeg kunne prøve at skjule det så godt som muligt. Altid har jeg ligget på ferier, med enten store t-shirts, store shorts og mildest talt ikke følt mig særlig godt tilpas. Jeg har brugt meget af mit liv, på at danner mig min egen sikkerheds/trygheds bobbel eller mur op omkring mig selv, for at beskytte mig imod omverdenens fordømmelse og ofte uforstående nedladende kommentarer. På en eller anden måde, fik jeg skabt mig min egen lille tryghedsbobbel med stort tøj, masser af mad og blive liggende i sengen. Så en lille ret så normal ting som at trække i en bikini for andre, var for mig helt urealistisk og helt vildt angstprovokerende. Det skulle jeg IKKE udsætte mig selv for! Sikken en skrøbelig og farlig situation.

På ferie på Club La Santa som 18 årig. Endnu ikke da jeg var størst (110-120 kg)
Sådan her fungerede jeg bedst! Eller det troede jeg. Kæmpe smil på. Joke med mig selv! Stor bomulds trøje og shorts på. Selvfølgelig havde jeg det varmt, men turde ikke hoppe i vandet fordi man jo ikke måtte bade med tøj på.

Stadig den dag idag, kan jeg have det sådan!

Det er der måske nogle mennesker der kan ha’ svært ved at forstå, for det burde jeg da ikke ha? Jeg burde da bare springe ud i det hele, og nyde min nye krop som jeg har knoklet så meget for at få. Men mit sind er mere komplekst end det, og det kan være en kæmpe frustration nogle gange. Folk må forstå, at (eller i det mindste bare respektere) at jeg har været overvægt hele min barndom og teenage år. Blevet stigmatiseret som hende den fede,  det var min identitet og rolle i så mange år – som jeg fandt en del tryghed og “hjem” i nærmest. Det blev en indgroet del af mig, mit tankemønster og mine forsvar. Aldrig før jeg har som sådan mærket efter min krop. Den var der bare, og jeg tog så meget afstand fra den som jeg gjorde. Nu her, hvor jeg faktisk er begyndt at mærke efter (efter at ha’ lukket ret meget ned for mig selv og mine følelser under vægttabet og hudfjernelses operationerne) er det SÅ skræmmende og virkelig tankevækkende følelser jeg oplever.

Jeg skal lige pludselig forholde mig til min krop, og mærke efter..

Det skræmmende, det klart!

HOWEVER;
Så er jeg jo en stædig motherfucker 😀

Og jeg gør det alligevel selvom jeg synes det er svært, og at jeg ikke føler som komfortable med det endnu – fordi jeg tror på, at det bliver bedre. At modenhed, tilvænning og tid hjælper mig. På alle områder ønsker jeg at acceptere min krop, med alle de “skønhedsfejl” den også har, så synes jeg den er ret fantastisk. Mest for alt det den har været igennem i en relativt ung alder!

Jeg gør mange ting selvom det skræmmer mig, fordi jeg nægter at lade mine forvrængede tanker overtage. Min sunde fornuft og kærlighed til andre, skal jeg lære at vende INDAD – lytte til den, lade de negative råbe i baggrunden sige “pyt” I lyver alligevel.

Come on me!