Før var jeg for fed, nu er jeg for smuk?

Det svært at tilfredsstille alle, det kan jeg og VIL jeg ikke!

Jeg har udelukkende tabt mig for min egen, og mine nærmestes skyld. Så hverken de, eller jeg selv skulle være bekymrede for min sundhed og fremtid! At vi så lever i et land, hvor jeg personligt stadig synes, at janteloven hersker for meget (det blevet bedre de sidste år), men vi er stadig ikke i mål. I alt for mange år, har jeg levet af min egen jantelov – som jeg nu prøver at bryde ud af. Jeg har spildt SÅ meget tid med, at bekymre mig om hvad folk synes om mig, med slem angst deraf, depression og dårligt selvværd.

Det på tide at omfavne livet!

Hvad med at jeg var smuk før OG nu? Hmm .. Lad mig lige starte med at sige, at det bestemt ikke er fordi jeg går rundt og beundrer mig selv eller nødvendigvis synes jeg er særlig smuk. Sommetider kan jeg hade mig selv, men er blevet mere bevidst om, at det er nogle forvrængede negative tanker jeg har omkring mig selv. Jeg er meget selvkritisk, kan ofte føle jeg ikke er god nok, mit indre selvbillede og hvordan jeg ser mig selv er stadig som “den tykke pige”. Sådan har det været hele mit liv, og jeg tror der går lang tid før det ændrer sig helt – eller måske gør det aldrig. I mange år, har jeg været af den opfattelse, at slanke mennesker måtte være helt inderligt lykkelige. Det var dét jeg skulle, hvis mit selvværd skulle blive in takt. Det var en meget naiv tankegang, og jeg er blevet en del klogere.

Jeg har tænkt længe på at skrive dette indlæg, måske mest af alt fordi jeg faktisk synes det ret spændende. Spændende om ikke andet, hvordan størstedelen af mennesker, ændrer deres opfattelse af en – fordi man har (hvad det faktisk bare er i sidste ende) har mere energi på kroppen end andre. Det giver jo ingen mening? I perioder har jeg haft svært ved, at nogles opfattelse af mig virker til, at have ændret sig ret drastisk. Det har i perioder gjort mig ret ked af det. Til gengæld kan jeg jo trøste mig selv med, at det oftest er de samme ret snæversynede overfladiske personer, som tror – at fordi jeg har tabt mig og nu måske er hvad nogle ville mene mere attraktiv, så må min tilgang til opmærksomhed, omverdenen, mennesker omkring mig, og livet da have ændret sig en del, OG til det værre, ikk?!

Hmm.. Det kunne nærmest ikke være mere forkert. Det også ret komisk og frustrerende på samme tid, hvordan mennesker kan misforstå en så meget. HVORFOR er det lige, at I tror jeg har ændret mig til det værre? Findes der ikke dårlige mennesker som er overvægtige, ligesom der findes normalvægtige? Måske bunder det ud i ond jalousi i sidste ende, skal jeg ikke kunne sige, men det mistænker jeg lidt. Kunne det være at jeg helt oprigtigt, bare var virkelig glad? Glad og lettet. Kunne det være, at jeg var stolt over, at jeg nu tør stå frem? At jeg nu ikke gemmer mig væk mere, at jeg nu har viljen og modet til at leve livet som JEG ønsker det.

Jeg oplevede engang, da jeg lige læste nogle af folks kommentarer til mit vægttab, i en avis artikel nogle skrive: “Ok, så hun gik fra at være nede på jorden, genert, ikke at tro hun er bedre end andre – til nu at være opmærksomhedssøgende, arrogant og tro hun er bedre end andre! Hvordan kan det være beundringsværdigt?!” skrevet af en mand der kloger sig på mine personlige værdier, og aldrig har haft en samtale med mig – udelukkende udfra en avis artikel, hvor jeg fortæller om mit vægttab og hvor stolt og glad jeg er. Siger mere om ham end mig, I think!
Da jeg vejede 140 kilo, var jeg i store perioder af mit liv, ret bitter. Bitter og ked af det på livet, hvilken selvfølgelig påvirkede mit humør. Fordi det påvirkede mit humør og overskud så meget, trak jeg mig ind i mig selv og udelukkede omverdenen nærmest fuldstændig i en periode. Jeg var bitter, skammede mig, var depressiv, angst og på mange måder levede jeg ikke. Jeg var der bare, men var bange for at leve. Jeg følte mig dømt af andre mennesker. Jeg var bange for at gå udenfor en dør, da det størstedelen af gangene resulterede i skældsord min vej. Jeg var ikke genert eller “nede på jorden” som mange ville fejlagtigt ville opfatte det, jeg var depressiv, bange jeg trak mig ind i mig selv og bed min elendighed og andres fordømmelse i mig. Det nægter jeg at gøre mere!

Er det opmærksomhedssøgende, at vise et billede af ens progression?

Er det opmærksomhedssøgende og for at få anerkendelse, at jeg viser billeder af min krop, mine ar, mine kirurgiske resultater og før/efter billeder? Eller KUNNE det hvis man ikke mistænkte mine gode hensigter, faktisk være fordi jeg helt oprigtigt ønskede at hjælpe andre? Og dele åbent og ærligt ud af min vægttabsrejse, med alt hvad det indebære?
Det overvældende, hvor mange der faktisk finder håb og inspiration i det. Og det dérfor jeg gør det ..

Jeg smiler jo meget mere nu?

Det rigtigt, at jeg må mange måder ikke er den samme som jeg altid har været (eller da jeg var stor). Fordi jeg har UDVIKLET MIG! Thank fuck for that 😀 Jeg har heldigvis ikke kun ændret mig fysisk, men fået en masse gode, sunde egenskaber og værdier med mig fra min vægttabsrejse. At tabe sig, eliminerede ikke automatisk alle mine problemer, men mindskede gevaldigt mange af mine bekymringer! Jeg er meget mere åben overfor folk, end jeg var som overvægtig. Jeg er ikke konstant mistroisk eller på vagt længere. Jeg kan slappe bedre af, hvile mere i mig selv og min krop?

People just, judge, judge and judge .. Sådan er det, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Normalt lader jeg de få negative og krænkende kommentarer der er ligge, for jeg får dagligt sendt SÅ mange fantastiske, positive, motiverende og givende ord og opabkning min vej – som jeg er forevigt uendelig taknemmelig for <3 Men jeg VIL stå op for mig selv, og forsvare mig selv når noget så forkert bliver kastet imod mig og mine værdier. Jeg kender mit værd, jeg har fundet det på min vægttabsrejse og nu forsvarer jeg det alt hvad jeg kan! Det var ikke fordi jeg ikke var værdifuld eller smuk som overvægtig, overhovedet ikke – det var bare at jeg ikke selv kunne se det pga. mørket der omringede mig.

I min verden er der intet så fantastisk at se, som når folk der har været igennem hårde ting i deres liv, alligevel formår at rejse sig, vælge hvem de vil være og hvordan deres liv skal være. Vælge at gå ud og forme deres liv, deres skæbne og gøre deres drømme til virkelighed. Det fantastisk, når et menneske der har kæmpet med selvsabotage, indre dæmoner og omverdenens ondskab faktisk vælger, at være konstruktiv OG GOD ved sig selv. Jeg elsker at opleve sådanne historier, og det også derfor – at jeg er stolt af mig selv. Ikke fordi jeg kan passe en bestemt kjole, nogle fyre synes jeg er lækker eller whatever.
I sidste ende, er det ikke dér den sande værdi er.

Værdien i alt det her, ligger for mig i JER følgere! Lige meget hvor plat eller kliche det kan lyde. Selvfølgelig er så glad og taknemmelig for det jeg har gjort for mig selv, men ligeså taknemmelig for at jeg valgte at dele det med omverdenen. Det giver uendelig meget motivation og inspiration, til min fortsatte rejse og vedligeholde.

Jeg håber for de mennesker, der bliver opslugt af had, misundelse og fordømmelse, at de finder freden og selvværdet til, at bruge alt den energi på dem selv og deres eget i stedet. Ville være til gavn for os alle sammen!

//Fie