Bryd ud af offerrollen!

Offerolle fælden, den kan vi alle komme til af falde i engang imellem, og det oftest helt naturligt. Det nærmest menneskets instinkt hvis vi kommer ud for noget svært i vores liv, men vi må ikke blive fanget i den for længe. Den kan nemlig sætte sig rigtig godt fast, og være svær at bryde ud af. I store perioder har jeg selv siddet fast i den. Jeg brugte min ellers dyrebare energi på, at prøve at “over” sympatisere for meget med mig selv, være nærmest FOR forstående. Jeg går all in for, at man skal kunne forstå sig selv – og hvorfor man nogle gange gør som man gør, men nogle gange kan det blive en hæmsko. At forstå sig selv for mig, psykoanalysere for meget, mærke for meget – kan give ekstra næring til offerrollen. F.eks. “Jeg spiser for meget, fordi jeg blev mobbet som barn og det var min trøst.” Ja, det kan være årsagen – men der er stor forskel på at finde årsagen og undskyldningen. Find årsagen og brug den konstruktivt, ikke som en undskyldning. Efter jeg har tabt mig, og mit syn på mange ting i livet har ændret sig – tror jeg mere på konkrete VALG. Lige dér har vi selv magten, ansvaret og styrken. Du kan vælge at være stærk, selv når du føler sig svag. Du kan også vælge at bryde ud af offerrollen, hvis du VIL det nok. Selv med nogle alvorlige og seriøst issues i bagagen, kan man sagtens VÆLGE gode ting for sig selv – og ikke sabotere det hver gang det går godt. Hvis du vel og mærke hele tiden er opmærksom på, at dine svagheder, issues, traumer OGSÅ er kvaliteter og kan bruges rigtig fornuftigt i livet. Det kan ha’ givet dig fantastiske egenskaber som menneske, så lad da ikke offerrollen ødelægge det for sig.

Noget andet, jeg længe har haft det meget ambivalent med er når folk siger: “Ja ja, Fie – du så viljestærk det nemt nok for dig at sige, men der findes menesker som ikke er ligeså stærke!”
NEJ, jeg er ikke stærkere end andre – jeg har kæmpet mig fra selvmordstanker, opgivenhed og meningsløshed til den nogenlunde stabile viljestyrke jeg har idag. Igen viljestyrke er som en muskel, jo mere man bruger den jo stærkere bliver den.

Selvfølgelig tager jeg det da som en kompliment, når folk siger – at det jeg har opnået, er kun de færreste der lykkedes med og tør drømme om, men dertil jeg kan ikke lade være med at tænke “Hmm, og hvorfor så mon det er?” Det er jo netop den måde man ser det og omtaler det på. Og hvis man siger det til sig selv! Giver du dig selv og andre dårlige odds til at starte med, istedet for faktisk at holde fokus på muligheden der ligger foran dine fødder.

Stop med at kig på et menneske og sig, WOW hun er godt nok stærk – bare det var mig og brug det som undskyldning og offerolle. De “stærkeste” mennesker i denne verden, er mennesker der kan føle sig ligeså svage, bange, angste og selv har været igennem nogle hårde svære ting. Jeg tror ikke nogle mennesker er født stærkere end andre. Istedet for at sætte sig ned og affinde sig med situationen som man faktisk ikke er glad for, så kæmp selvom du føler sig svag. Alle skal starte et sted, det kommer ikke før man hærdes liv og får noget livserfaring. Stop med at brug sætningen “Giv mig noget af din viljestyrke!” du har den allerede selv i dig, men får at blive stærk skal man være svag først. Der skal være noget ondt, for at der kan være noget godt.

Skab din egen styrke på din måde, du kender trods alt dig selv bedst. Lad dig endelig inspirere af så mange mennesker som er nødvendigt, men lad sig ikke sammenligne på en destruktiv måde.

Sandheden er, at jeg sgu ikke har opfundet nogen mirakelkur. Jeg synes stadig det mega hårdt til tider. Somme tider føler jeg mig for svag til selv de mindste ting, og alt kan skræmme mig. At ha’ ondt af sig selv, gavner ingen!
That’s a fact!

Du er præcis ligeså stærk som du vælger at være. Du er præcis ligeså smuk som du selv synes du er. Du er præcis ligeså meget værd som du selv synes du er. Din indre virkelighed betyder alt!