Slankekur som barn/ung i et voldeligt hjem.

Jeg møder faktisk rigtig ofte den der “Hvorfor gjorde din mor ikke noget da du var overvægtig som barn og ung?” og det gjorde hun bestemt også, men desværre under hård destruktiv ledelse af hendes daværende voldelige psykopatiske kæreste.

Som sagt blev mine forældre skilt da jeg var 6, en hår skilsmisse der selvfølgelig tog hårdt på mig og min bror. Jeg begyndte at trøstespise, da min mor havde nok om ørerne og jeg ikke ville være til besvær.
Ikke mange år efter fandt min mor ny kæreste. Efter kun 3 måneder fortæller de, at de vil flytte sammen og køber et nyt hus i Frederikssund. Kun efter 3 måneder sammen var allerede et stort rødt flag, for mig og min bror selvom vi kun var børn – men det skete.
Han havde optil de flyttede sammen behandlet min mor, jeg og min bror godt. Inviteret os med på rejser, givet mange gaver og virket til at være et godt menneske.
Men noget var helt galt. Nærmest ligesom vi var flyttet ind i huset, papirerne var underskrevet skiftede han personlighed med det samme. Det var så tydeligt og skræmmende for os alle!
På mange måder tog han kontrollen over os alle sammen, var kynisk, kold, hård og nu var det ham der bestemte hvordan det skulle være. Min overvægt irriterede ham og han mente jeg skulle på slankekur. Det var ikke en fælles livsstilssændring i familien, men det var mig alene der skulle på Nupo kur som kun 12-13 årig, og der blev sat lås på køleskabet og jeg fik ikke en nøgle. Min mor var jo også blevet kritiseret af skolen, for ikke at styre min mad og sætte mig på kur – men hun var bange for, at det kunne ha’ konsekvenser at tvinge mig og sætte vores forhold (og mit forhold til mad) over styr. Og hun havde helt ret i hendes betragtning!

Ikke langt inde i deres forhold, begyndte det at blive meget voldeligt. Mange aftener/nætter kunne man høre råben, skrigen, ting smadrer, skænderier og der var nærmest en komplet permanent utryghed herhjemme. Når jeg, min mor og bror var sammen herhjemme var alting egentlig fint, vi hyggede og og her var trygt og rart – men lige i det sekund han trådte ind af døren, sank der sig en stort sort, mørk ubehagelig sky over huset. Det utroligt hvor meget ét menneske tilstedeværelse kan gøre!

Jeg var på min Nupo kur i længere tid og oplevede gode fysiske resultater javist. Jeg tabte mig hurtigt 18 kilo, og vejede det mindste i lang tid 67 kilo, men jeg var bestemt ikke lykkelig. At tage min sikre tryghed fra mig MAD og der samtidigt var mega utrygt herhjemme var IKKE holdbart. Jeg havde det elendigt. Jeg var så forvirret over, at min mor kunne lade den mand som jeg absolut INTET forhold havde til (han snakkede aldrig til mig eller min bror), han mishandlede hende kunne få lov til at bestemme? Han gjorde det jo ikke af omsorg? Tværtimod tror jeg bare, at det irriterede hans åsyn. Hun var jo fanget i det, det ved jeg godt nu – men dengang, var jeg så forvirret, og kunne ikke forstå HVORFOR vi ikke kunne gøre det sammen, så det ikke blev tvang og mig alene der skulle føle mig tyk og blive behandlet som et problem.

Volden blev ikke bedre, og det endte tit med, at jeg måtte ringe efter politiet når jeg blev bekymret for mig mor. Det var det eneste der kunne skræmme ham væk! Få gange har jeg brudt ind i skænderierne, og engang stillede jeg mig imellem dem – imens min mor lå på gulvet og blev gennem sparket af en stor (tidligere bodybuilder). Mig turde han ikke røre, selvom han kunne kalde mig adskillige grimme ord. Og nu er det faktisk ret vildt, at se tilbage på – hvordan jeg fik jaget en kæmpe mand og voldspsykopat ud af huset.

Her efter vi er kommet godt og sikkert ud af det (hvilket har krævet laaaang tid, og flere ofringer som jeg ikke lige ønsker at komme nærmere ind på) kan jeg godt forstå, hvorfor mit forhold til mad og slankekure har været så forvrænget i mange år. Og hvorfor jeg har haft så svært ved det! Jeg har altid forbundet sund kost med straf. Havde jeg spist noget af kødsovsen som de spiste, blev jeg sendt ud på en lang gåtur som straf og skulle gå hjem. Jeg var jo virkelig bare sulten? Og levede af noget frygt, grøntsager og 3 Nupo shakes om dagen. I lang tid, har jeg også forbundet motion og fysisk aktivitet med en straf og ikke noget sjovt.

Så når nogle mennesker kan undre sig over, at nogle bliver overvægtige, overspiser, finder et misbrug der giver dem tryghed – SÅ OVERVEJ LIGE eller tænk over, at der måske kan ligge en masse ting bag. Dårlige traumatiske oplevelser, svære perioder hvor man finder en tryghed og noget der kan hjælpe en igennem?

Jeg skriver det her, måske i håbet om, at bare min historie (måske ikke så slem som andres) kan foreklare lidt omkring hvordan mit forhold til mad blev, så følelesmæssigt og forvrænget. Det har altså ikke bare været fordi jeg var glad for mad, det var min livslinje, mit forsvar og da den blev taget fra mig UDEN, at det blev erstattet med en anden form for tryghed – gik det helt skævt.

Ha’ nu lidt forståelse for hinanden! Ligegyldigt fortid, misbrug, selvskade eller hvad jeg nu har fundet befrielse og lettelse i. Der kan være store følelser og traumer bag. Og lur mig, om respekt og forståelse for det ikke – ikke kunne hjælpe en del, for de mennesker som slås med det? Istedet for misforståelse og fordømmelse.

Alt det bedste herfra,

//Fie <3