Tess Holliday, sund indeni men usund udenpå?

I øjeblikket bliver der diskuteret heftigt på de sociale medier, avis platforme om den Amerikanske plus size model Tess Holliday er det dårligt forbillede. Nogle mener at hun er “Et omvandrende reklameskilt for diabetes og livsstilssygdomme” imens mange andre siger, at hun er en kæmpe inspiration, hjælper en masse kvinder og unge til at acceptere sig selv og elske sig selv som de er.

Hvad synes I? Jeg er selv meget splittet. Ligeså glad og stolt jeg er, over at hun siger hun elsker sig selv hvor hun er nu, (det ville mange inderligt ønske de kunne) – ligeså bekymret bliver jeg over hendes svære fedme. Og OM det måske er selvbenægt? Jeg kender hende ikke, så det skal jeg jo heller ikke kloge mig på – men jeg synes det er vigtigt, at få snakket om især. Jeg elsker “body positive” bevægelsen der er i tiden lige nu, og den er for ALLE ligegyldig størrelse eller vægt.

Tess er 165 cm høj, og vejer 130 kg. Det giver hende en BMI på 47,7 (svært fedme) hvilket faktisk er nøjagtig den samme BMI som jeg havde da jeg var størst. Nu mener jeg altid at man skal tage BMI med et gran salt, da det bestemt kan være en unuanceret og forkert måde at definere sundhed på.

Tess mener at sundhed er meget individuelt, og kan måles på mange måder – ikke bare fysisk. Og der er jeg helt enig. Men kan ens psykiske sundhed, overgå den fysiske? Hvad er vigtigst? Og er noget vigtigere end det andet?

“Dear critics: Making fun of my body will never make you a better person. It will never fix the void you feel within yourself, and the issues you have when you look in the mirror. The real issues isn’t that I’m fat, or my size, it’s that you are scared of seeing someone that is happy AND fat. I don’t need to be “fixed” because I’m not the broken one. History has proven that hate is never the answer.. Close your mouth and open your heart!” – Tess Holliday 

Og true! Tror bestemt det kan chokere nogle at høre, at hun faktisk er glad for sig selv. At det chokerer folk, viser måske, at de fleste per automatik nærmest forventer at overvægtige ønsker at tabe sig, og at de har det dårligt med sig selv. Hun ser på sundhed, som værende hvordan du er som menneske, behandler andre, elsker dig selv ubetinget og mener at det er sundere end at være en .. ja bitch. Det er bestemt også sundhed og måske i sidste ende den VIRKELIGE SUNDHED, men man behøver jo ikke være en bitch fordi man er normalvægtig eller har sixpack? Jeg har bestemt også mødt mindre sympatiske mennesker der var meget overvægtige, og jeg kan virkelig ikke forstå hvordan nogle mennesker, kan kode de to ting sammen? Må være judgemental.

Tess fortæller, at det jo handler om at acceptere og elske sig selv, det hvor man er lige NU idag – dermed ikke sagt, at man ikke kan arbejde på at forbedre sig selv og udvikle sig til det bedre i fremtiden. Måske hun en dag får lyst til at tabe sig? Hvem ved. Måske hvis hun endda får konstateret en livsstilssygdom eller får fysiske skavanker pga. hendes overvægt. Let’s face it, det kunne meget vel ske for det ér altså ikke sundt for kroppen over længere tid. At overvægt og livsstilssygdomme efterhånden er et stort globalt problem, og koster samfundet og verden en masse penge, kan man heller ikke komme udenom – så har man ikke et ansvar overfor samfundet? At leve og være sund og spare samfundet de penge?
JO jeg synes da, at man har et ansvar – det synes jeg alle har ligegyldigt, hvilke usunde vaner man kæmper med, MEN man har også din frie vilje til selv at vælge hvad man vil. Kunne man balancere de her to ting, ville det jo være ideelt.

Når en person siger, at vedkommende er GLAD må man jo tro på det. Selvom jeg ved mange, godt kan ha’ svært ved at se hvordan man skulle kunne være det som svært overvægtig. Inkl. mig selv nogle gange. Jeg nåede aldrig, at lære at elske mig selv som svært overvægtig, og jeg skal jo ikke kunne sige – om jeg kunne lære det, men jeg blev nød til at eliminere et “åbenlyst” sundhedsproblem, for at se om det kunne være svaret.
Det viste sig at være en ret stor medvirkende faktor JA, og jeg føler mig sundere og bedre tilpas end som meget stor. For mig betød det meget! MEN igen, så har jeg stadig nogle dybe selvværds problemer, som mit vægttab ikke kunne eliminere af sig selv. Er meget dårlig til at være god ved mig selv, rose mig selv og ja .. bare elske mig selv? Det har de fleste svært ved, så det behøver ikke kun at ha’ noget med overvægt at gøre. Anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser kan også være forankret og startet af dårligt selvværd. Det tror jeg personligt oftest er årsagen.

På en måde tænker jeg, at man da ikke kan behandle sig selv ordentligt – hvis man ikke føler sig det værd? Vi acceptere den kærlighed, vi synes vi fortjener. Og det gælder bade kærligheden vi modtager fra andre, men også den vi skal gi’ os selv. Hvis Tess har fundet ind til den, på trods af en verden og samfund der fortæller hende, at DET kan hun da umuligt – så har hun måske fat i den lange ende? Så er DÈT måske helt inderligt selvværd. Hvis selvværdet er så stort og stærkt, så kan man måske godt se igennem fingrene med, at man har nogle fysiske problemer, og er usundt på det punkt? Hmm, I don’t know.

Hvad er værst.. En normalvægtig person, som ser sund og rask ud – men som har det elendigt indeni? Eller en meget overvægtig person som har accepteret sig selv og ikke lader vægten begrænse sig?

Sundhed er ikke én ting, det er et meget vidt begreb. Ingen læger vil sige, at Tess er sund eller at hendes vægt er idéel – men hun mener, at sundhed er op til hende selv bedømme.
Tess har også oplevet en del mobning, og at føle sig forkert og holdt udenfor pga. hendes overvægt. Og der, kan jeg sagtens sætte mig ind i, at hun ny nyder, at blive anerkendt, opnår hendes største drømme som model og har kæmpe succes for de selv samme ting – som andre mobbede hende med? Og som hun kæmpede så meget med. Det er da en fantastisk bedrift og må da føles skønt.
Jeg har bare oplevet det lige omvendt. At jeg oplevede anerkendelse, for at komme den svære overvægt til livs – MEN Tess og jeg havde/har også vidt forskellige udgangspunkter, jeg hadede min krop – det gør Tess ikke.

Har man det dårligt med sig selv. Kan man måske gøre to ting.

1. Enten knokle sin røv i laser,  jagte ens drøm – og gøre det der skal til, og det man tror vil gøre en lykkelig.
2. Acceptere sig selv og slutte fred med det!

Og den ene behøver ikke være mere rigtig end den anden!

Det er da set, at flere der taber sig en masse kilo – finder ud af, at det ikke var DÈT der var problemet. Imens andre blomstrer op som aldrig før. Så hvorfor skal vi kloge os på, hvad der er rigtigt for alle andre?

Jeg mener ikke, at hun er et decideret dårligt forbillede. Så firkantet kan man ikke se på det, og måske er det for nogle et god “modsvar” hun siger, til de ellers ofte ekstremt tynde standarder for modeller. Hvis hun faktisk hjælper en masse mennesker, så fred være med det – men samtidigt jeg mener bare, at man også sagtens kan være plus size ha’ lidt ekstra fedt, ha’ en BMI som måske er i overvægts kategorien elske sig selv – uden at  det er sygeligt overvægtig.

 LAD SMUKKE TESS GØRE HVAD HUN FØLER ER RIGTIGT! Tag imod det hvis du føler det hjælper dig, eller lad det ligge hvis det ikke gør. Hun siger jo selv, at hun ikke kan udelukke, at hun måske gerne vil tabe sig en dag.
Men hun har ret i, at HATE, være ondt, og gøre grin med hende dér hvor hun er idag – og mange andre i hendes position IKKE hjælper og er helt uacceptabelt. D

Det fantastisk, hvis det kan hjælpe en masse mennesker, til at acceptere sig selv lidt mere – men man skal også passe på, at det ikke bliver en konkurrence imellem, overvægtige, normalvægtige og undervægtige om hvem der har MEST ret til respekt og forståelse. Det har ALLE ret til! Det aldrig ok, at angribe nogle pga. deres størrelse – hverken den ene, eller den anden vej.

Om ikke andet, så synes jeg at budskabet og det hun står får er utrolig smukt. Det betyder jo ikke, at jeg nu skal se ud som hende bare fordi jeg finder det inspirerende? Er sikker på, at hun ønsker at ALLE skal elske sig selv som de er. Man kan bare heller ikke komme udenom, at mange plus size kvinder synes det svært. It’s all about self-loving and confidence!

Konklussion: Jeg er sgu ret splittet, men samtidig bliver jeg nød til at hylde en kvinde – som elsker sig selv, når samfundet og størstedelen af mennesker fortæller hende det modsatte og at hun burde ændre det. Dét sgu beundringsværdigt!

Your body, YOUR rules – don’t let society fuck you up!

//Love, Fie <3