7 mdr. væk fra vægten!

Og helt ærligt .. DET HAR VÆRET FANTASTISK!

Tallet på vægten betyder ikke alt. Faktisk langt fra! Og det er jo egentlig lidt mærkeligt, at et tal der slet ikke viser det hele virkelighed og ens indre sundhed kan ha’ så meget magt og betydning. Mit fokus på tallet var tæt på at blive sygeligt, og et kilo fra eller til kunne definere hvorvidt jeg var en succes eller fiasko, og til sidst fik jeg nok. Og det har været et afbræk der for mig var meget tiltrængt, og nødvendigt. Helt ærligt, så har jeg NYDT ikke at skulle tænke på den vægt konstant. Det var været så befriende, at skulle leve livet uden den der dikterede hvad jeg skulle gøre, hvem jeg var og måske egentlig også hvad mit værd var? Et pause væk fra vægten som nu har varet 7-8 mdr. har været noget så SKØNT, og jeg har haft brug for tid. Tid til at lade det hele (vægttabet, opmærksomheden, hudoperationerne) synke ind, forankre sig, “sætte sig” og vigtigst af alt, finde mig selv i det hele og holde fast mig selv. Hvilket jeg er ret stolt af hvordan jeg formår, og hvordan jeg stadig er meget rolig og jordnær. (Det må man ikke sige i dagens Danmark, men det tør jeg altså godt. For det VED jeg er rigtigt!)

På et tidspunkt fik jeg bare denne tanke: “Der må sgu da være ting, der er vigtigere end det skide tal. Jeg skal da kunne lære, at leve sundt, fornuftigt, finde kontrollen og balancen uden et tal der dikterer hvad det egentlig er, og hvordan jeg skal gøre det.”
Tallet på vægten siger intet om min sundhed, det gør jeg SELV!

“Fie, er det ikke bare noget du skal sige til dig selv, fordi du måske er bange for at stille dig op på vægten igen? Frygter du det værste?”
Og jo,  det er det muligvis. Selvfølgelig er jeg bange for, at vægten siger mere end hvad jeg regner med. Men jeg er faktisk endnu mere bange for, at den vægt skal diktere hvad jeg skal spise, hvordan jeg skal træne og i det hele taget hvordan jeg skal leve mit liv. Folk har ret til at ha’ deres mening om, hvorfor jeg ikke stille mig op på den vægt. Om det kan være at frygt for at se virkeligheden i øjnene eller whatever.. I min verden har et tal på vægten altså bare INTET med virkeligheden at gøre. Og det kan ikke måle min sundhed! Samtidigt bl.a. pga. jeg har givet mig selv et tiltrængt afbræk fra vægten, konstant hård træning osv. begynder tanken om, at stille sig op på vægten igen at nærme sig. Men vigtigst af alt, forbedre formen igen og prøve at få det bedste ud af ens nye krop. Det jo en kæmpe gave, og jeg ønsker at få det bedste ud af det. DOG uden at det skal blive på bekostning af min indre velvære og trivsel 🙂 Dét er aller vigtigst!

Jeg har haft brug for, at finde en balance i vægtens betydning for mig – den blev alt for stor, derfor har jeg haft brug for at afbræk væk fra den. Og jeg kan mærke, inde i min sjæl – at det har været den helt rigtige beslutning.
Det har været en kæmpe befrielse ikke, at skulle bekymrer sig om, hvad den ville sige efter jeg havde spist en kæmpe middag med tilhørende bland selv slik bagefter f.eks. Det har været en kæmpe befrielse, at lære hvad en sund livsstil egentlig betyder.

Hvis en sund livsstil for andre er det rigtige tal på vægten, at tælle kalorier og hele tiden gøre “det rigtige” – så stikker jeg nok lidt ud fra mængden der. For det er ikke det sund livsstil handler om for mig!
Sund livsstil er når jeg kan spise en hel plade marabou uden dårlig samvittighed. En sund livsstil er, når jeg dagen efter også spiser en til plade Marabou, men får liiiidt dårlig samvittighed og ved jeg skal rette ind. Dårlig samvittighed kan man bestemt godt bruge konstruktivt, og så det ikke forringer ens livskvalitet eller blive sygeligt.
Pga. min tidligere dårlige samvittighed og frygt for, at tage på udviklede jeg også en spiseforstyrrelse, og er stadig igang med at finde en balance udenom min overspisning, eller bulimi.
Dét svært, og jeg lærer stadig hver dag.

Jeg fejler, jeg tager på.
Jeg sulter mig selv, jeg overtræner.
Jeg træner slet ikke i perioder, og trøstespiser..
Ja altså, jeg gør sgu det HELE, men sådan er det når man udforsker og skal finde den balance der fungerer for en.

At skulle være på den lille tynde trædesten af det vi kalder “balance” er altså utrolig svært, og der ér altså også en værdi i og også balance i, at ryge “ud af balance” ofte. På den måde, bliver man klogere, bedre til at rette ind og finde ud af HVAD en sund livsstil egentlig betyder for en.

Alle siger “det handler om balance” ja, det gør det – men det handler først og fremmest om, at FINDE den, og det kan man altså kun finde i at være ude af balance. Balancen kommer ikke af sig selv, det tager tid og “fejltrin” at finde den.

Bare lige nogle umiddelbare tanker og følelser herfra. 
Kan nogle af jer genkende det? Or is it just me? 😀

Ha’ en skøn onsdag, og alt det bedste herfra
//FIE <3