Sådan har jeg snacket under mit vægttab!

Sæt aldrig dit barn på slankekur ..

Nu har jeg selv som barn oplevet at min mor satte mig på slankekur som barn og teenager, under ledelse af hendes psykopat kæreste som nærmest styrede os alle sammen – så jeg ved at det IKKE virker. Det kan give traumer, skabe unødvendige konflikter og ødelægge relationen og forholdet i familien. Man skal ikke sætte ens barn på kur, tvinge ham/hende til at dyrke motionen vedkommende hader eller gøre det til en kamp dagligdagen. Hvis der er noget motion/sport dit barn kan li, så motiver i den retning SELVFØLGELIG – men gør det aldrig til en straf at skulle bruge sin krop.

11913895_10153568900993750_3701911623938820051_n

Jeg kan huske, at hvis jeg engang havde taget en slikpose der lå i skabet (som ikke var min), så blev jeg som straf sendt ud på lange gåture/løbeture i ikke løbetøj og ligegyldigt hvordan vejret var. Dét følte jeg var en straf, og min oplevelse omkring fysisk aktivitet som jeg i forvejen ikke følte mig hjemme i, blev endnu værre. Jeg begyndte at associere det med  en straf ..

Den største fejl jeg tror min mor begik, var at det var hendes kamp, hendes bekymring og hendes ansvar – og ikke mit. Jeg var bestemt ikke klar til, at min største tryghedsfaktor her i livet blev taget fra mig. Mobningen var slem i perioder, utrygheden derhjemme var også, min mor knoklede derudad med firma, arbejde osv. og jeg ville ikke belemre hende med mine problemer, så jeg SPISTE sorgerne væk. Hun kunne ikke bare komme hjem sent om aftenen, og forvente at nu skulle jeg igang med at træne og droppe mit daglige slik? Det var ikke dét der hjalp på min elendighed. Mit eneste forsvar var mad, og dét kan man ikke bare tage fra folk – uden at arbejde med hvad der skal sættes i stedet for.

Istedet skal det være i sammenhørighed med familien. ALLE skal spise sundt og varieret, man skal som barn ikke føle sig til last eller anderledes. Dyrk motion sammen, så det bliver en glæde og ikke en tvunget sur pligt for dit barn. Gør det til en fælles mission, så dit barn ikke føler sig alene. Man kan sige, at når man bliver ældre og i højere grad skal tage ansvar for ens liv og sundhed, så må det være ens eget show hvordan man lever sit liv og sin livsstil – IKKE andres. Du kan ikke forvente eller forlange at andre skal spise sundt i dit selvskab, men det mener jeg faktisk godt børn kan.

Hvis det er så stor en bekymring og problem, så var solidarisk med dit barn. Som barn savnede jeg virkelig at føle, at nogle gjorde det sammen med mig – og at jeg havde nogle at kunne råde mig med. Jeg følte mig så forkert når jeg i skolen skulle drikke min Nupo pulver, og de andre sad med deres lækre madpakker. Endnu mere fokus på mig og mit problem lige der! Som forældre er det ens ansvar at tage sig af dit barn, og varetage han/hendes sundhed – JA, men du kan ikke styre et andet menneske 100 %. Hvis dit barn eller teenager VIL ha’ mad, skal de nok kunne få fat i det. Det skal være DEM der vil, og ikke kun dig som forældre.

Gode råd:

1. Sæt aldrig dit barn på kur, men ændre livsstil hele familien!
2. Dyrk motion sammen, gør det til familie hygge!
3. Snak med dit barn. Det kan være der ligger noget dybere bag overspisningen/trøstespisningen, end at man “bare” er doven.
4. Husk at man skal NYDE sin barndom i frihed, og at hvalpefedt altså ofte er normalt og uskyldigt.
5. Vær ikke bange for sukker, men pas på med at bruge det som belønning.
6. Pas på med ikke at skræmme dit barn. Pasta, brød, sukker er IKKE farligt – bliver dine børn bange for de her ting, kan det også udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Aldrig nogen restriktioner eller skræmmekampagner!
7. Det skal være dit barn der vil tabe sig, og ikke kun dig som forældre der ønsker det. Derfor giv dit barn de gode betingelser og forståelse man har brug for i sådan en situation. Man må godt presse på, bakke op og opfordrer – men det skal ikke være en ordrer.

SNAK SAMMEN, lyt til dit barn, gør det sjovt og nyd livet med kage, motion, balance uden unødvendige familie stridigheder 🙂

Næste indlæg

Sådan har jeg snacket under mit vægttab!