Det skræmmende og tankevækkende, hvordan slem mobning nogle år i folkeskolen kan sætte så markante, permanente og svære ar på sjælen. Det vildt hvordan det må mange punkter stadig hæmmer mig, og holder mig tilbage for at leve livet fuldt ud. Også derfor det smerter mit hjerte, når jeg hører om andre børn som oplever det samme, nogle ser endda ingen anden udvej end selvmord. Mobning er måske blevet et “normalt” og udbredt problem, men derfor skal det bestemt IKKE negligeres. Tabuet skal nedbrydes, for børnene skammer sig jo og tør ikke snakke om det! Hertil vil jeg bare lige slå fast, at TALE om det og få det ud i det åbne, række ud efter hjælp er VIRKELIG vigtigt – og det var desværre det eneste jeg ikke gjorde dengang. Jeg smækkede et glad ansigt på, var god i skolen brugte noget humor og så gik det alt sammen. Troede jeg ..

Mobningen var jo ikke noget jeg snakkede med nogle om. Hverken mine venner, folkeskolelærer eller min familie. Det var så skamfult på en måde, og jeg følte mig ikke som en værdig datter, søster eller veninde, fordi jeg blev mobbet. Det tankevækkende ligger i, at jeg selv den dag idag, selvom jeg er kommet relativt langt og ovenpå, kan mærke hvordan det påvirker mig dybt. Nærmest indgroede overbevisninger om, at jeg ikke er god nok, ingen gider mig eller kan li’ mig, jeg skal hele tiden være opmærksom på og om jeg gør selv den mindste ting rigtigt. Egentlig har jeg nok accepteret og vænnet mig til, at det er sådan jeg er, sådan er mine overbevisninger og tanker omkring mig selv – for det har de nærmest altid været. Jeg følte dengang ikke, at jeg passede ind nogle steder og at jeg skulle komme op med nogle forsvarsmekanismer (som humor) hvilket jo i sig selv kan være en god forsvarsmekanisme, men ikke hvis den dybe mistrivsel ligger nedenunder. Humor, smil og latter var i mange år sådan folk så på mig. Jeg var den glade, smilende, grinende og flittige Fie som altid gjorde det rigtige. Men samtidigt blev jeg jo også større og større fordi trøstespisningen og maden var det der holdte mit humør oppe.

Det nærmest først nu, idag at jeg tør kigge på mobningen, og kan se hvor dårligt jeg egentlig havde det i perioder. Jeg har aldrig brugt mobningen som en undskyldning, eller for medlidenhed og aldrig nogensinde nævnt det som barn eller teenager, men nu kan jeg se – at det er vigtigt jeg får kigget på det.

Det kan ikke nytte noget. Det gør nemlig, at jeg tit kommer til at isolere mig, fordi jeg ikke føler mig god nok og fordi jeg er bange for, om folk nu siger noget grimt til mig. Jeg stoler ikke nok på mennesker, faktisk stoler jeg nærmest mere på dyr (med god grund) de har aldrig svigtet.

Jeg håber på, at der måske sidder en eller to børn/unge og læser det her. Jeg får tit beskeder fra børn helt ned til 10-12 års alderen som fortælle mig, at de ønsker at tabe sig fordi de bliver mobbet med det i skolen. Skønne jer, SNAK med jeres forældre eller med skolen! Jeg ved det kan være mega grænseoverskridende, og man føler sig meget sårbar, men det er ikke en skam at bede om hjælp. Tværtimod, I har intet at skamme jer over. Jeg ønsker bare ikke, at I skal begå samme fejl som mig, for det kommer man ikke langt med.

Og så husk på, at det nogle måske mobber eller driller jer med idag – fordi er det, de vil komme til at beundre jer for i fremtiden. At være anderledes er en kæmpe styrke, og noget I vil blive glade for I er senere i livet. Børn kan man være utrolig stærke, og ikke vise svagheder – fordi det jo handler om at overleve, og være en del af fællesskabet!

Ikke desto mindre, SKAL i hvertfald fortælle jeres forældre om det. Ellers tror de jo bare, at alt er i skønneste orden. Det gjorde mine forældre, og det er en forfærdelig følelse af afmagt at stå med som forældre.

I er seje, smukke, værdifulde OG med denne mobning kommer også der også en læren, en viden, selvindsigt og empati som mange vil misunde jer! <3

I  skal ikke bide det i jer! Bryd tavsheden.

Alt det bedste,

//FIE 

Fitness/sundhedsbranchen skyer ofte ikke midler når det kommer til at love folk de vildeste resultater på kort tid, hurtigt effektivt vægttab hvis man drikker en eller anden åndssvag te, tager nogle farlige slankepiller eller supplementer der slet ikke er nok evidens for, faktisk virker eller er sikkert at bruge. Det så lavt, at udnytte folks desperation på den måde, og man SKAL forholde sig meget kritisk til disse produkter. Det er SÅ meget for godt til at være sandt, og man kan bare ikke komme udenom det hårde arbejde, hvis man ønsker at tabe sig på en god, fornuftig og sund måde.

Det især på IG at det er slemt, hvor de her store IG profiler med millioner og hundrede tusinde følgere, tjener penge på at lave reklamer fra bl.a. mest “Detox Tea”. Her bruger de bl.a. mit billede som de måske har købt et eller andet sted, af en som har været snedig nok, til at tage et screenshot af det eneste billede jeg lagde op på min IG for mange mdr siden, uden vandmærke. Det eneste jeg ikke fik vandmærket af mine billeder, men de manipulerer også tit med billeder, sletter vandmærkerne osv.

@IGmeals har 2.3 millioner følgere, så lur mig om de ikke kan tjene en god slat penge på reklame.

De sidste par måneder har jeg modtaget, tror det er 5-6 emails fra de her store “Weightloss/detox-Tea” firmaer som vil sende mig the og endda betale mig gode penge for at få mig til at reklamere med det på mine sociale medier.
De var bl.a. meget stolte af at sige, at de samarbejdede med Khloe Kardashian, Scott Disick og andre store instagrammere. Men ligeså snart jeg spurgte efter videnskabelig evidens for at disse produkter virker så effektivt som de påstår, fik jeg intet svar igen. De siger alle sammen (det klart du skal spise sundt, og i kalorieunderskud for at det skal virke) jamen, hvorfor så overhovedet bruge disse produkter? Sund livsstil, træning og kalorieunderskud er opskrifter på en vægttab, så det forskelligt med folks indre biokemi og hvordan det påvirker dem og hvor lang tid det tager, MEN man skal være i underskud, så kroppen kan tage fedt fra depoterne. BUM!

Så lad mig for en god ordens skyld lige slå fast, at jeg aldrig har brugt hverken slankepiller, “Detox Tea”, andre “sundheds-detoxing-kure” eller andet fup og fidus. Jeg kunne (hvis jeg vel og mærke ville sælge min sjæl), sagtens reklamere for den ene The kur, udrensningskur, slankepiller efter den anden, men det virker IKKE. Men det klart hvis man samtidigt er i kalorieunderskud (hvor mange af disse firmaer giver en, en lav-kaloriekostplan til – ville det nok virke.) Ikke pga. Detox Teen, slankepillerne eller hvad man nu bruger. Det skræmmende hvor meget af sådan noget der findes derude, men de er jo kloge og manipulerende nok de her firmaer – så meget, at de kan finde på, at bruge transformations-billeder fra folk der ikke har benyttet sig af deres produkter. Alene det, siger en del om hvad det handler om UDELUKKENDE: At tjene penge!

Det eneste der er sikkert, holdbart og SUNDT i den lange ende – er gode sunde vaner, overordnet sund kost og livsstilsændring.

Jeg tager stærkt afstand fra alt der hedder, C9, The eller detox kurer – og slår et slag for den gode, sikre og snart gammeldags måde det er med LIVSSTILSÆNDRING. Det er den eneste sikre vej! Ingen grund til at bruge penge på det.

Alt det bedste,

Fie <3

Idag var jeg inde og træne med min træner inde i Vesterbronx Gym på Vesterbro.

Jeg kom egentlig derind, ved godt mod, glædede mig til at træne fordi min krop føles frisk  og oplagt. Men ligeså snart vi gik igang med interval cykling, kunne jeg mærke at følelserne begyndte at hobe sig op. Jeg fik ondt i maven og i halsen .. Træningen påvirker mig på mange måder her på det seneste. Mange gange formår jeg, at finde det terapeutisk, komme væk fra tankemylderet, af med nogle frustrationer og er dejligt stolt af mig selv bagefter.

Men samtidigt, er det som om, at det også prikker hul på en bobbel og en stor mur jeg længe har opbygget af “Jeg skal være stærk og overskudsagtig konstant, for jeg MÅ ikke give op!”

Det var ikke en god træning som sådan, faktisk langt fra, jeg fik lidt sved på panden, men jeg modarbejdede mig selv for meget og de negative tanker omkring mig selv og angsten tog over. Jeg ved det er forkert at gøre, men jeg kunne ikke lade være med at slå mig selv i hovedet over, at min form er dalet så relativt meget – og at jeg føler mig så uoplagt og utilskrækkelig. Vi fik ikke lavet ret meget, men vi fik til gengæld snakket et hel del, hvilket også gjorde at jeg fik nogle tanker og byrder af mine skuldrer. Det jo ikke fordi jeg ikke VIL træne derudaf og rykke mig konstant, men det HAR bare været en svær periode hvor en masse følelser har hobet sig op.

På vejen hjem snakkede jeg med min mor, og fik rig mulighed for bare at græde det hele ud. Fortælle hvor skuffet jeg var over mig selv, men at jeg samtidigt var kommet frem til – at jeg ikke længere har lyst til, at skulle være så pisse stærk hele tiden, når jeg faktisk slet ikke føler mig det. Jeg kan føle, at ALT min viljestyrke, kampgejst og energi er brugt op. Der er ikke mere tilbage, men samtidigt er det jo NU jeg skal være stærk – vedligeholde og beskytte det jeg har opnået.

Samtidigt kommer jeg så hjem, og får tjekket nogle af de mails og beskeder mange af jer har sendt til mig. OG IGEN, bliver jeg tudemarie, men af en anden årsag. I roser mig jo til skyerne, og det på en måde svært at tage ind, men samtidigt kan jeg jo tydeligt mærke at det påvirker mig, og at jeg indser .. Måske kan jeg godt finde ud af noget? JEG ER SÅ UENDELIG TAKNEMLIG FOR JER OG JERES STØTTE! Jeg oplever, heldigvis, at mange af jer finder det uperfekte inspirerende (hvilket jeg selv gør ved andre mennesker jeg ser ud til) det uperfekte ved, at man græder, synes det svært, tager forkerte beslutninger og jo egentlig bare er mega menneskelig! Dét synes jeg personligt er inspirerende, derfor deler jeg også ud af mine indre kampe.

Èn ting jeg bare vil ha’ at I skal huske på, for rigtig mange af jer skriver til mig, at I ville ønske I havde samme viljestyrke og motivation som mig, og det gør mig faktisk ked af det, at læse, for mange af jer er sikkert LANGT stærkere end mig. Så vil jeg bare lige også sige, at jeg tit bryder grædende sammen når jeg træner. Nogle gange må jeg gå ud, holde en pause, græde og komme igang igen. Indtil videre idag har jeg f.eks. spist, én RawBite, én rugbrødsmad med kartoffelpølse og en Kinder Bueno chokoladebar. Jeg gør altså LANGT fra det ideelle, perfekte og har jeg langt fra gjort under mit vægttabsforløb. Derfor må I virkelig heller ikke forvente eller tro, at det bare går snor lige derudaf og den rigtige vej konstant, for det gør det ikke. Der VIL komme tårer, store følelser, fortvivlelse, opgivenhed, men bagefter når man får det på afstand kan man se sejrene i, at man gjorde det alligevel. Og forhåbentligt, bliver det en del af en større personlig udvikling.
Jeg kan være nok så dårlig over mig selv, og at jeg ikke levede op til mine egne krav, jeg kan føle mig mega opgiven og ked af det – men at jeg samtidig IKKE giver op, er og SKAL jeg da være stolt af!

Mine negative tanker styrer IKKE showet! Lad heller ikke dine gøre det samme! Lær af dem, brug dem!

Jeg spørger kun, fordi jeg selv er meget i tvivl – og at jeg lige i det her tilfælde, tror det kunne være fint at høre jeres mening. Min kirurg sagde til mig, at det ikke var et ideelt resultat ude ved mine armhuler og at de vertikale ar ikke var blevet så flotte. Han ville gerne tilbyde at lave det om, i håbet om at det blev pænere. Men lige med disse ar, plejer det ikke at blive ret pænt.

Det er nogle ret tykke ar lige på siden, de er tykke og er vel omkring 2 cm i brede. De gør ikke decideret ondt, men føles heller ikke særlig behageligt når jeg har bh på osv.

Jeg har haft brug for en pause væk fra alt det her operations-ræs efter mit vægttab, så da han tilbød mig det for noget tid siden sagde jeg klart nej med det samme. Men det som om at arrene bliver tykkere, farven bliver flottere ja .. Men arvævet bliver hårdere.

Så hvad synes I? Måske skulle man også bare være taknemlig for, at det ikke blev værre – for det kan jo godt blive endnu værre, hvis man opererer igen.

Det hele sat i perspektiv, så er jeg 100 gange gladere for de her ar, end den løse hud. Men bliver man nogensinde 100 % tilfreds?

I sidste ende skal man lytte til sig selv, og det også sjældent jeg har brug for folks mening, i det hele taget omkring hvordan jeg ser ud, men jeg ser intet galt i, at få andres syn på det.

Tak ❤️

//Fie.

Hej dig/jer jeg ikke kan undslippe.

Jeg ved I gør alt hvad der står i jeres magt for at få mig ned med nakken. Jeres argumenter til hvorfor jeg ikke kan opnå noget som helst, virker så overvældende og overbevisende. Ligemeget hvor meget min fornuft kan fortælle mig, at I tager fejl så sårer jeres ord mig stadig. I er ekstremt manipulerende. I er kloge, og ved præcis hvor I skal slå ned. I kender mig ud og ind, kender alle mine svagheder, historie, mine sår som i bevidst graver i. I ved præcis hvad I gør. I er min one cirkel. Jeg er en klog pige, og jeg ved at det er dumt at lytte til jer – men I får mig til at lytte alligevel, og jeg står tilbage og føler mig endnu mere dum.

I har mit selvbillede i jeres magt. I har mine svagheder i jeres magt. I har min selvopfattelse i jeres magt. I har mine overbevisninger i jeres magt. Men, I har IKKE mine handlinger og frie vilje i jeres magt! Kun JEG, kan rykke mig selv. Kun jeg frit vælge fra eller til, selvom i hele tiden prøver at lokke mig i fordærv.
Jeg kan jo selv vælge, hvad jeg vil lytte til og hvad jeg vil fodre med min energi. Men hvad så, når man er skrøbelig, pure og sensitiv? Jeg kunne jo bare bilde mig selv ind, at det ikke gjorde ondt at nærmest decideret mobbe sig selv. Men det gør sgu ondt .. Mobningen da jeg var lille kan jeg nu se er grundstenen og fundamentet for, at I fortsat eksisterer. Jeg var sådan en tapper lille pige, der aldrig fortalte nogle hvor ondt det gjorde. Jeg ville for alt i verden ikke være til besvær, og jeg skammede mig over – at jeg var anderledes og ikke passede ind? Selvom jeg nu kan se, at jeg var præcis ligesom jeg skulle være.

Det slemt nok, at blive mobbet og kørt på psykisk af andre – men det 100 gange værre, når det kommer fra en selv. Det kan jeg se nu.
I er mig en tro følgesvend. Selv bedst som jeg troede, at træningen gav mig et frirum indhentede i mig også der. Bedst som jeg troede, at maden trøstede mig og gav mig et pusterum. Det bare et skrøbeligt tyndt plaster på et stort sår. Jeg står og lytter til hvad min træner fortæller mig, men I banker på konstant og jeg har svært ved at høre hvad han siger. I gør at jeg mister balancen og koncentrationen.

Ligeså uretfærdigt jeg kan synes det er, at I skal jagte mig sådan – ligeså stolt er jeg, at jeg trods alt ikke ligger mig helt ned som jeg gjorde før. Jeg begynder at stå VED hvem er jeg, og at jeg faktisk er stolt af hvad jeg har præsteret indtil videre. Når jeg kan være i tvivl om, jeg overhovedet har udviklet mig eller lært noget kan jeg jo SE, at jeg kæmper videre på trods af de her ting. Når jeg kan føle, at det hele er ligemeget og være tæt på at give op – har jeg stadig en stemme indeni mig, en kærlighed jeg giver til mig selv udefra der fortæller mig, at jeg SKAL holde ved og at alting nok skal blive bedre.

Så kære dæmoner, husk at I kun har så meget magt som jeg vælger at give jer. Og den magt, gider jeg virkelig ikke give jer mere og jeg VIL lære at blive fri.

Pas på!
Jeg er stærkere.
Fie.

Nogle gange, føler jeg mig så forkert. 

Et smil og “jeg har det fint” – og så er alting godt igen. Jeg bider det i mig, og håber på at det går over. Men det gør det ikke .. Det hober sig op, og lige pludselig bryder man helt sammen. Hvornår forstår du, at du ikke er noget supermenneske? Og at du faktisk er mere sensitiv og skrøbelig end du vil indrømme? Og at det er HELT ok? Du er ikke forkert, du er menneskelig, naturligt og helt som du skal være. Dine falske overbevisninger omkring dig selv, betyder ALT! Og de kan lamme en fuldstændig.

Men du kan ikke du klare dig igennem hele livet ved at smile og vinke, fake it ’till you make it – put on a brave face? Eller skal du faktisk være tro imod dig selv, og sige .. NEJ! Jeg vil ikke lades som om mere. Jeg vil være oprigtig, og lære at være glad helt indeni og ikke kun på de steder folk kan se.
Måske at skabe sig en virkelighed, der er nemmere at håndtere på de sociale medier.
Kunne det være et sted at søge tilflugt til og spejle sig i?

Er det blevet vigtigere for os, at have et idyllisk smukt iscenesat liv udadtil – end at finde fred og hvile i sig selv helt indvendigt. Kræver det efterhånden ikke meget mod og styrke, ikke at lade sig påvirke af hvor idyllisk og fantastisk alt kan se ud på de sociale medier? Og er det begyndt, at gå ud over vores livskvalitet? Kræver det f.eks ikke meget styrke, at kunne hive sig selv op over alle de skønhedsidealer der er, og forsikre sig selv om, at man er god nok som man er – selvom man bliver bombarderet med urealistisk PERFEKTHED hele tiden? Det tror jeg, og det tror jeg faktisk de færreste kan – så man går med på bølgen i stedet for.

Den perfekte iscenesatte verden på de sociale medier, giver mig endnu større grund – til at få dårlig samvittighed og blive utilfreds med mit liv. Jeg føler ikke at jeg opnår en skid? Jeg føler ikke min uddannelse er fin nok. Jeg føler, at der aldrig kan være VILDT NOK og at man konstant hele tiden skal søge nye højder og være i konstant udvikling. For mig ville den virkelige lykke da være, at jeg kunne nyde der hvor jeg er NU! Lige her. Og være glad for at jeg er sund og rask, har mad i køleskabet, mine basale behov bliver dækket, jeg har få gode mennesker omkring mig, som jeg VED værdsætter mig.

Jeg tror mange af os har prøvet det. Vi scroller ned over Facebook, IG og hvad vi nu bruger – og bliver mødt af det ene perfekte liv efter det andet. Alle har succes. Alle er glade. Alle smiler. Alle har styr på deres liv. Alle oplever det ene fantastiske efter det andet. Er der ingen ligesom mig, som faktisk nogle gange synes det svært bare, at komme ud af døren? Synes livet kan være rigtig svært og stressende. Som f.eks. slet ikke kan få sit kærlighedsliv til at hænge sammen. Som er mega klodset. Føler sig mega akavet og anerledes. Som havde planlagt 5 træninger denne uge, men kun nåede 2? Som havde planlagt at spise sundt, men lige har bestilt take-away. Som græder? Som føler sig utilstrækkelig!
Det er der sikkert, men hvorfor så ikke vise det? Hvad er der skamfuldt over at være menneske med ægte følelser?

Lad os nu alle sammen fremstå lidt mere menneskelige. Prøve at dele nogle helt pure følelser, ærlige, oprigtige uden filter. Vi har alle sammen sorg, smerte og grimme ting i vores liv – og det forkert at tro, at de sociale medier ikke er en platform for dem også. Det skaber en større forståelse for hinanden, fremfor vi kun ser alt det gode overfladiske. Jeg tror virkelig, at det kunne ha’ en positiv effekt.

Måske kunne det skabe et lidt mere nuanceret billede af, alle de sider, følelser og lag vi rummer som menneske og gøre det mere acceptabelt. Skal de sociale medier ikke være en platform for disse følelser også, og ikke kun alt det “perfekte?”

Bare nogle tanker og følelser jeg blev nød til at komme ud med!

Tak fordi du gad at læse,

//Fie ❤️

De sidste par dage, har jeg som så mange andre mennesker, ikke kunne undgå at blive utrolig rørt af de mange sørgelige, men også livsbekræftende historier omkring kræft i forbindelsen med Knæk Cancer ugen på TV2.
Jeg er den største tudemarie!

Jeg har siden tænkt meget over, hvordan jeg kunne bidrage, og siden jeg for noget tid siden modtog royalties fra min bog, tænkte jeg, at jeg ville give nogle af dem videre til et godt formål. Det jeg sådan primært støtter af velgørenhed og det som nok er min største passion, er klima og dyrevelfærd – men samtidig, kan jeg ikke undgå at blive dybt berørt, når jeg ser f.eks. kræftsyge børn som kæmper for livet. Det fortjener ingen!

Derfor, har jeg besluttet mig for, at for hver sidevisning min blog får dags dato dvs. d. 21/10-15 vil jeg donere 50 øre til Knæk Cancer! Mit maks limit er dog 10.000 kr, men det kræver så også at bloggen får 20.000 sidevisninger på én dag! Så det gælder fra nu 11:20 – til imorgen samme tidspunkt.
Er det muligt? DET HÅBER JEG I HVERTFALD! Om ikke andet så vil jeg støtte dette gode formål, og jeg håber I vil hjælpe mig lidt på vej 🙂

Dette indlæg er IKKE sponsoreret, det er noget jeg gør af egen fri vilje.

Ønsker jer alle sammen alt det bedste, og sender mine varmeste tanker hvis I er ramt eller har haft kræft tæt inde på livet! Det en forfærdelig sygdom.

Stadig kan jeg have svært ved at forstå, at jeg faktisk kan og til og med FØLER MIG rimelig godt tilpas i outfits som disse. Det har bestemt også taget langt tid, at vænne sig til og ikke mindst give sig selv LOV til det!

Jakken/trøjen er fra NLY Trend – Front Zip Blazer str. S //LINK:  HER! Og nederdel fra NLY One – Draped Ruched Skirt str. S //LINK: HER! 

Ligeledes denne lækre top fra NLY One – Ls Gold Trim Peplum Top str. S //LINK: HER!

Jeg køber nærmest ALTID tøj på NELLY.COM – for jeg bliver aldrig den største fan af, at  gå rundt og shoppe iblandt tusinde vis af mennesker, stresse rundt, bære på poser. Nej tak, så hellere sidde hjemme og ha’ rig mulighed til at tænke over hvad man kan li’ og hvad der måske ville se godt ud sammen. Jeg har endnu ikke oplevet er være skuffet over deres service, levering eller tøjet.

Jeg har virkelig aldrig været særlig god til det, med mode, at sætte tøj sammen osv. Men lige med det her outfit er jeg egentlig meget stolt af mig selv, og at det faktisk ser godt ud? Eller er det bare mig? Bedste ved det hele var, at der var LÆKKERT at ha’ på, dejlig komfortablet (måske lige minus skoene, i hvertfald over længere tid) 😀
Og så må jeg da indrømme, at det er SKØNT trods jeg har taget lidt på, at kunne trække i outfits som disse uden jeg føler mig hverken tyk, uoplagt eller har andre negative tanker omkring mig selv. Det bliver bedre og bedre, og for mig – som altid har hadet hvordan jeg så ud, er det en kæmpe sejr. Så ja, nok har jeg taget på, men det her viser jo bare, at tallet på vægten ikke betyder alting. Langt fra!

Håber I alle sammen har en skøn dag, og husker at forkæle jer selv! Personligt bliver jeg bedre til, at det ikke skal være med madoriger, men måske en lækker ny top istedet for. (Det holder ikke altid, men næsten) 😀 hehe ..

Sponsoreret i samarbejde med NELLY.COM

OBS: Nelly kører lige nu deres største “Mid Season Sale” nogensinde på deres hjemmeside med op til 70 % rabat på mange lækre ting! Link//: HER!

Ja okey, det var måske lidt af et statement – for selvfølgelig bliver vi nød til, at ha’ respekt for autoriteter/forskning og videnskab og stole på eksperterne, MEN også forholde os kritisk overfor det, for i sidste ende så er vi måske mest eksperter i os selv og i vores eget liv?

Personligt bliver jeg selv nærmest snotforvirret når man hører om den ene nye forskning efter den anden, og de så ofte modsiger sig selv. Eksperterne er tit uenige, og hvordan forholder man sig så til det? Uden at miste modet eller holde hovedet koldt? Jeg har valgt nærmest, at tage helt afstand fra det – og holder mig til det, jeg ENDELIG har fundet ud af virker for mig.

Så er den ene fødevare sund, så er den anden usund .. Så er dit og dat farligt! Man kan ikke stemple enkelte fødevarer som værende decideret usunde i sig selv. Smør er ikke usundt. Avocado er ikke sundt. Det mængderne og ens restriktioner der afgøre hvor sundt det bliver i sidste ende! Og måske vigtigts af alt, om man i denne her nærmest sundhedsfanatiske tid vi lever i – kan spise chokolade uden at ha’ dårlig samvittighed efterfølgende?

Find din egen vej!

Find ud af, hvad der er sundt for DIG. Skab din egen vej, selvfølgelig med “eksperternes” ord i mente. Jeg brugte selv nogle overordnede principper som er meget hen af “Atkins” og Dukan kuren, men slet ikke til punkt og prikke. Måske har jeg været heldig, at være udstyret med en god sund fornuft som jeg lutter til, når jeg vel og mærke VIL det nok. Føler man, at ens maddæmoner måske tager for meget over, kan det selvfølgelig klart være en fordel, at gå hos en diætist, eventuelt tælle kalorier og følge en madplan. Det fungerede bare ikke for mig! Jeg ville ikke have mit mad ned i tal, på et stykke papir eller lignende – heldigvis gik det uden ✌️

Overordnet set er det sundt nok, at spise efter sundhedsstyrelsens kostråd uden at det er den ene eller den anden kur man vælger. Men jeg synes bestemt også, at der er noget usundt i fanatisme og hvis man f.eks. ikke længere tør give sit barn en Mælkesnitte med i madpakken mere? Der synes jeg vi kommer på et galt spor! Sundhed er nærmest blevet religion for rigtig mange menneske, og frem være med det hvis man nyder det – men det har også konsekvenser for rigtig mange. Jeg kan SAGTENS forstå, og sætte mig ind i, at hvis man f.eks. har prøvet den ene slankekur efter den anden, gentagende gange tabt sig, men taget det på igen, at man så mister modet og måske kommer dertil hvor jeg affinder sig med det. Accepterer det og siger “Ja, sådan er jeg altså! Og det har jeg det fint med!” Det har jeg faktisk stor respekt for, hvis folk trives bedre med det – frem for at føle, at det er en evig uopnåelig kamp at tabe sig. Man skal jo kun gøre det, hvis det hæmmer en i ens liv, man ikke trives og har en drømt om et vægttab. Ikke fordi samfundet forventer det af en!

Alle har en holdning til sundhed, kost og træning efterhånden og fred være med det. Jeg har længe tænkt over, om jeg måske bare skulle holde min for mig selv, i frygt for at skabe endnu mere unødvendig forvirring omkring det – men min holdning er overordnet set sådan her:

Spis med din sunde fornuft! Hvis du ikke føler du har det, så træn den eller søg professionel hjælp. Find ud af hvad der fungerer for dig! Er det nogle restriktioner .. Fint så længe du og din krop trives med det, personligt mener jeg dog ikke det er nødvendigt. Er det ingen restriktioner, men f.eks. alt med måde FINT!

Vi som samfund vil gerne dele “sunde” og “usunde” fødevarer op i to forskellige kategorier, men det mener jeg er helt forkert. Sundhed er mange ting, på mange niveauer nok mest psykisk .. Så husk at NYD livet, spis både kage og kål til! ☺️

Alt det bedste herfra,

//Fie ❤️

Sexy Sunday Sliders 👌

Ingredienser:

350 gram Hakket oksekød 4-7 % fedt
Aubergine
Et rødløg
Agavesirup
Kalkunbacon
Mixed salat
Avocado
Agurk
Syltet most ingefær (minched ginger) fra blue dragon
ISIS tomat ketchup
Sennep
Proteinboller fra Kohberg

Form og steg seks små hakkebøffer

Auberginer skæres ud og steges på en grillpande

Rødløget svigtes på panden i lidt agavesirup

Varm proteinbollerne på 160 grader (jeg brugte kun 4 toppe fra bollerne, og lagde aubergine som bund)

Ellers er det jo bare en smagssag hvad man putter i! Det i hvertfald mega lækkert 😍👌

Bon appetit! 👋