Mit hoved er ved at eksplodere ..

 

Idag følte jeg for første gang i lang tid, at jeg måske ikke skulle være 100 % ærlig overfor jer? Som jeg ellers sætter en store ære i at være. Jeg fik pludselig lyst til at halv lyve, og ikke fortælle den hele sandhed til jer – men jeg synes virkelig I fortjener det hele autentiske og oprigtige billede af mig og mit liv. De sociale medier (tror jeg) kan ofte bidrage ret negative og forvrænget i vores opfattelse omkring, hvad er der rigtigt helt uden filter – og hvad der er iscenesat. Det er SÅ nemt kun at dele de lyserøde og gode ting med omverdenen, men forkert at dele de mørke sider af vores liv? Det vi burde skamme os over? Det der ikke er “værd” at vise? Det der måske egentlig æder os op indvendigt, fordi vi føler skam og at vi skal gå og skjule det. Det også min første og umiddelbare tilbøjelighed, men det ødelægger mig indvendigt. Jeg bestræder på, altid at være mig selv og med alt hvad det indbære, og det er uundgåeligt at jeg også er ærlig overfor jer og mig selv.

The thing is, at jeg er ramt af stress .. 

Nogle gange ret slemt, til det punkt hvor mine nærmeste og psykolog bliver bekymret for mig. Det overbekymring, tankemylder, angst, depressive tendenser, overtænkning, slem hovedpine, koncentrationsbesvær, flere fysiske symptomer osv.
Det ikke fordi, jeg ikke kan føle mig glad, taknemmelig osv. for det kan jeg sagtens, men mit hoved er all over the place lige fortiden.

Tankemylderet og bekymringerne kan gøre, at jeg føler mig nærmest skør og at jeg ikke kan finde ud af noget som helst. Nogle gange ved jeg hverken ud eller ind .. Det også derfor, at jeg min tilstedeværelse på min facebookside er skiftende og at I nogle gange i længere perioder ikke hører særlig meget fra mig. Jeg har svært ved at falde ned. Slappe af. Leve i nuet. De mørke tanker tager over i længere perioder. Jeg føler mig mega uoplagt. Er ikke særlig optimistisk omkring mig selv eller fremtiden. Hvorfor kan jeg ikke bare STOPPE, og nyde livet som jeg VED er fucking fantastisk? Folde mig fuldt ud og bare inderligt nyde hvor velsignet jeg VED at jeg er? Det nærmest det mest hjerteskærende..

“Mindfulness” lød det fra min psykolog. 

Og ja, jeg er sgu ret skeptisk – og egentlig burde jeg jo overhovedet ikke være det, da der er så meget evidens for at det virker for mange med stress, angst, depression osv. Èn ting er helt sikkert, og det er at jeg giver det et seriøst, helhjertet og engageret forsøg – det synes jeg er det meste jeg kan gøre, for det kan ikke fortsætte sådan her, så kører jeg mig selv ned igen.

Med dette indlæg, håber jeg det måske kan kaste lidt lys over, hvorfor jeg i perioder kan virke fraværende, ikke svare på så mange beskeder og spørgsmål osv. Jeg prøver bare at hjælpe mig selv så godt jeg nu kan, og når man er stresset på den måde som jeg er lige nu – så skal der desværre ikke så meget til.

Undskyld, og jeg arbejder på det <3

//Fie