Slank og fit vil gøre mig lykkelig! Ikk?

Jeg forstår nu, hvad det vil sige at elske sig selv først.

At lære og indse at man er værdifuld uanset tal på vægten, uanset tøjstørrelse, uanset hvad folk synes om en og uanset omkring hvor forvrængede negative tanker man kan ha’ omkring sig selv. Indse man er god nok, men stadig gå efter sine mål og drømme.

Græsset er grønnest der hvor man vander det!
Ja, nok er det en vild bedrift at tabe sig så meget. Ja, nok er jeg da glad for at kunne købe det tøj der passer mig. Ja alle de her ting, som jeg drømte om dengang – men det ret overfladisk egentlig? For mig ligger en sande værdi i, at jeg GJORDE det og fortsat gør selvom det ikke helt levede op til mine kæmpe forventninger, og på trods af hvor mange gange jeg havde lyst til at give op.
Måske vil nogle synes det er mærkværdigt og lidt malplaceret at jeg nu siger til andre, at et vægttab er ikke nødvendigvis lykken – og sænk dine forventninger en lille smule. Men er det ikke mega demotiverende for folk? Modsiger jeg ikke det jeg selv står for udadtil? For må man ikke ha’ store drømme? Drømme om at HVIS, så bliver jeg lykkelig. Hvis det og det og det falder på plads, SÅ bliver jeg glad og så er alle mine problemer løst. Drømmen om at det bliver fantastisk, kan få folk til at gøre utrolige ting – håbet og drømmen skal være stor, og man må gerne stile efter alt det bedste for sig selv. Det er jeg kæmpe fortaler for, men jeg kan ikke lade være med at blive bekymret for, dem som sætter forventningsniveauet lidt for højt. Man kan falde hårdt ned pga. skuffelse! Det gjorde jeg selv ..

Hvad kan tricke ubetinget lykke efter et vægttab for nogle:

1. Identitetskrise.
2. Føle sig utryg og ulykkelig uden konstante madorgier.
3. Stadig forvrænget selvbillede.
4. Andres misforståelse og opfattelse af en.
5. Udviklet fanatisk forhold til mad/sundhed.
6. Virkeligheden levede ikke op til forventningerne.

Efter alle de kilo tabt, operationer overstået, hele tiden være stærk, hele tiden bide hårde ting i sig – hele tiden køre det på viljestyrken, og mit selvværd var stadig mega forvrænget og dårligt? Hvorfor fulgte mit hoved og selvværd ikke med? Det var ikke fordi, at jeg ikke kunne SE at jeg var en køn pige. Det var ikke fordi at jeg IKKE kunne se, at min mave endelig passede til min alder og var pæn og flad. Men jeg følte det ikke? Overbevisninger jeg har opbygget hele mit liv, mit selvbillede, identitet, tankemønster var præcis det samme. Man kan ikke komme udenom, at selvfølgelig hænger ens fysiske og psykiske velvære sammen – det er jeg overbevist om. Men så store indre indgroede overbevisninger og  tankemønstre er måske ikke lige HELT så let at komme af med. Efterhånden har jeg erfaret, at jeg ikke kan træne mit dårlige selvværd væk som jeg troede da jeg var overvægt. Dét kan jeg ikke, det var ikke løsningen på alle mine problemer .. Men jeg kan nyde at jeg nu kan bruge min krop. Ikke får ondt i alle led når jeg træner. At jeg kan løbe ubesværet derudaf og NYDE min fysiske frihed. Jeg har nu alle de muligheder jeg drømte om dengang, nu skal jeg bare ikke være bange for at GÅ efter dem!

Jeg vil bare gerne føle mig fri psykisk også .. Væk fra tykke tanker! Dét tager tid.

Med alt det her sagt, så var det om ikke andet lidt en øjenåbner for mig, og jeg blev klogere. Slanke mennesker har også problemer, og mange har ligeså dårligt selvværd. Jeg er glad for den erfaring .. Nu er jeg blevet klogere, bedre rystet og har fået en bredere indsigt i sindets komplekse verden.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget ..

Og ligemeget hvad så; “Giving up is not an option!”
Det her vægttab har i sidste ende givet mig mange andre glæder, jeg ikke havde troet – mit selvværd skal jeg ganske vidst arbejde mere på, men ALT I ALT!
I have no regrets, og er stadig så taknemmelig for at jeg gjorde det! 😀

Husk at hovedet skal følge med guys! 

//Fie