Personlig træning – jeg var ved at tude idag!

Nogle træninger er bare hårdere og sværere at komme igennem end andre. Sådan er det, og det skal det nærmest også være! Personligt tror jeg ikke på, at man kan elske træning altid, tror jeg i hvert fald at de færreste kan. “Træning skal være sjovt” ja, det må være målet og ideelt at nyde det og kunne omfavne det, MEN jeg tror altså ikke altid at det skal være sjovt og rart? Tværtimod tror jeg det er nødvendigt nogle gange, at blive presset derud hvor man råber/skriger, har ondt og virkelig bliver presset ud af ens komfort-zone.

Man kan ikke forvente forandring eller progression, hvis man altid gør det samme 🙂
Derfor må træning godt være a pain-in-the-ass nogle gange! Hårdt er godt.

Det ingen hemmelighed, at jeg ikke er i mit livs bedste form. Langt fra faktisk! Jeg var nok i bedst form, inden mine hudoperationer da jeg trænede hårdt 6 gange om ugen – nogle gange to gange om dagen. (Da det var en nødvendighed for at smide de sidste 10-5 kilo)

Jeg har bestemt mig for, at prøve at få en personlig træner mere permanent, da det er en utrolig god investering for mig. Det gør altså lige det ekstra, og jeg tror at jeg har brug for at føle – at jeg har en træner på, en der regner med mig, støtter, motivere og hjælper mig fremover. Jeg har holdt vægten nogenlunde fint selv, men min generelle form og styrke skal i den grad forbedres. En personlig træner, er nok den bedste investering i sig selv – især hvis man har kæmpet med vægten (og nok altid vil gøre det).

Idag trænede vi sammen inde i Vesterbro “Vesterbronx Gym“, et virkelig fedt center med en god venlig stemning af, at alle er velkomne og ingen dømmer eller ser ned på hinanden. Der er ALLE typer, virkelig god plads, nærmest alt udstyr og det et trænings-heaven-legeplads uden lige 😀
Jeg kommer derind, og er som altid lidt nervøs, men det tror jeg er en god ting – så kan jeg som regel præstere bedre, men nervøsiteten forsvinder hurtigt når vi går igang. Philip (min træner) presser mig virkelig meget. Det dejligt! Og rart at kunne mærke, at han presser mig så meget fordi han har tiltro til mine evner, det jeg har været igennem og tror på mig, når jeg ikke selv gør. Samtidigt er det tilladt at råbe, grine – stemningen og “kemien” er bestemt også vigtig når man vælger en træner.

Anyways, jeg er sgu tit tæt på at tude når vi træner sammen – men det er på en god måde! Fordi jeg virkelig bliver overvældet af følelser og bliver presset helt ud. Jeg kan godt blive overvældet at “gamle følelser” og tykke tanker når jeg træner, selvom jeg prøver at fokusere (og det går da næsten altid fint). Følelser og tanker der fortæller mig, at jeg ikke kan klare det, at jeg alligevel ikke er det værd, det er håbløst osv. Jeg VED det er noget værre bullshit, jeg prøver og formår da tit at bruge det i min træning, istedet for at gå ned med flaget. Det går langt størstedelen af gangene! Når tankerne kan blive overvældende, er det også virkelig rart at ha’ en anden person omkring sig, man kan fokusere på, mærke er passioneret og har styr på hvad man skal lave. Jeg tror det meget naturligt, at det vækker en masse tanker og følelser i en, når man træner så hårdt. Ens fitness er 100 % mentalt, så i min optik er det helt naturligt at man kan komme til at reagere voldsomt. Og dét ikke en dårlig ting!

Nu træner jeg maks 4 gange om ugen.
Og hvis jeg egentlig kan få 3 gode træningspas ind, så er jeg tilfreds med det. Jeg er igang med at lede efter dansehold (helst ikke Zumba) men noget Step, Aerobic eller ballroom fitness! Dét træning jeg virkelig nyder, som udløser ren glædesstoffer og er derfor vigtigt for mig. Her hvor jeg har kæmpet med stress og lidt depressionstendenser har det været vigtigt for mig – at holde fokus. Og ikke bruge det som undskyldning! Men klart, hvis min krop og jeg selv er stresset, gør det det bestemt ikke nemmere at tabe sig eller vedligeholde vægten. Så der skal noget ekstra til 🙂 Også mentalt arbejde som jeg er igang med!

Lige nu sidder jeg med mine meeeeget trætte ben oppe. Jeg havde en vild bentræning idag, der blev råbt en del og mine ben føles virkelig sjovt nu (lur mig om det ikke bliver meget værre imorgen).

I øjeblikket føles det måske pisse irriterende og hårdt, men bagefter så skønt!
VÆRD SÅ UENDELIG STOLT AF DIG SELV! <3 Tænk at du gjorde det, selvom du havde alle chancer for at give op, beslutte dig for du ikke ville og IKKE lod dine dumme tanker vinde.

Ha’ en god træning derude alle sammen. Vi skal huske det en velsignelse 🙂

//Lovs, Fie!