“Er du blevet doven igen, Fie?”

Her igår skrev jeg lidt frem og tilbage med en, som jeg har gået i skole med, og som var meget imponeret over mit vægttab og hvordan det hele så gik nu. Egentlig var han flink nok, men det var tydeligt, at han (ligesom så mange andre føler jeg) ikke helt forstod hvad et vægttab egentlig drejer sig om, hvad der indebære, hvilke store indre dæmoner man kan kæmpe med – faktisk så store, så det kan få en til at spise sig selv sygeligt overvægtig. Der er ikke “bare”, at man er glad for mad – for det er alle mennesker sgu, det noget stærkere og dybere i en. En kæmpe trang, afhængighed og tryghed der kan virke større og stærkere end alt andet.

Lidt inde i samtalen får jeg så fortalt, at ja .. Det har ganske vidst været ret svært at holde vægten, og at jeg har taget lidt på igen. Her fik jeg så dog ikke nævnt, at jeg så også har bekæmpet bulimi og at jeg f.eks heller ikke sulter mig selv mere. Hvilket jo er virkelig stort i sig selv, og også væsentlige medvirkendede faktorer til en vægtøgning.

Det var et meget umiddelbart halv usympatisk svar jeg fik tilbage, og han tænkte måske ikke nærmere over det: “hva satan, Fie .. Er du ved at blive doven igen? Så må du jo bare tage dig lidt sammen!”

Dermed også hentød til, at jeg var doven som overvægtig. Jeg må altså sige, at denne respons er et klokkeklart eksempel på, hvordan mange mennesker slet ikke har forstået kompleksiteten i et vægttab eller årsagerne til overvægt. Grunden til overvægt er misforstået, og siger man “fedme” eller “overvægt” tror jeg desværre ordet dovenskab popper op hos mange.

HVIS det dog bare drejede sig om dovenskab .. Nøøøøj! Hold nu vimmersvej, så havde det været et nemt problem at løse. Alle kan jo tage sig sammen, knokle derudaf, være i kalorie underskud og træne hårdt i en periode – der håndgribeligt nok for de fleste, men at få fat om roden til problemet, og årsagen BAG madmisbruget er en helt anden snak. Dét sindssygt svært, og ligeledes at få bearbejdet. Ens overbevisninger betyder ALT!

Det handler ikke kun om kål og kettleswings, det handler for mange om, at de faktisk oplever, at skulle se deres frygt i øjenene. Ikke længere at kunne undgå virkeligheden. Skulle ud af dere misbrug. Måske bryde ud af en livslang rolle som “den tykke”. Det altså ikke bare sådan LIGE!

Jeg har aldrig betragtet mig selv som doven, og det tror jeg faktisk langt de færreste med overvægtsproblematikker er. Jeg tror altså det skyldes noget dybere .. Det MÅ det simpelhen være. Grunden til jeg har taget på, er pga. en livskrise, angst og stress. IKKE fordi jeg ikke gider løbe eller spise sundt, det også ren kemi i kroppen.

At nogle kan være deciderede dovne, skal jeg jo ikke kunne sige, det bare langt fra det jeg oplever eller er mit indtryk. Mange mennesker der kontakter mig, og som ønsker at tabe sig, kommer faktisk tit nærmest også med deres livshistorie, og forklarer hvorfor og hvordan deres forhold til mad udviklede sig. Mange af de samme ting som jeg selv oplevede, og som var grunden til mit madmisbrug startede.

Mange tror måske også at de bare er dovne, uden måske at ha’ turde grave lidt dybere? DET SKAL MAN IKKE ALTID GØRE, langt fra.. Men overvægt er bare så misforstået af samfundet, så mange bare per automatik tror, at det er ren dovenskab.

Don’t judge what you don’t know! ❤️✌️