Mine 277 cm smukke ar – Part 2. Inderlårsoperation!

(Før og efter min hudfjernelsesoperation på inderlårene)
Okeeeeey, you guys!
Som lovet hermed lige part. 2 af indlæg omkring mine hudfjernelsesoperationer, og om hvordan arrene ser ud idag. Flere har efterspurgt hvornår anden del kom, så jeg tænkte nu var et fint tidspunkt et par dage efter den første del! Håber det er ok 🙂

Som de fleste af jer nok ved, så har jeg jo gjort absolut ALT hvad der stod i min magt for at stramme min løse hud op. Brugt cremer der skulle virke, trænet utroligt meget og levet sundt og varieret, MEN elasticiteten i huden var ødelagt og der var desværre ikke noget at gøre.
Til min første forundersøgelse hos en kirurg for lidt over to år siden (hvor jeg havde tabt 50 kilo) troede jeg kun det drejede sig om huden på maven, og at huden de andre steder ville kunne trække sig sammen, men der måtte lægen desværre beklage. Det var mindst 3 operationer, måske 4 det drejede sig om. Lige dér da jeg fik den besked, fik jeg en kæmpe nedtur og var i flere uger helt slået ud og havde lyst til at give op, det virkede som en kamp der aldrig sluttede. Kunne jeg nogensinde få en nogenlunde normal krop tilsvarende min alder? Det virkede så urealistisk på det tidspunkt.

Denne inderlårsoperation er nr. 2 i rækken – efter min første maveskindsoperation. (360 grader rundt om maven, balleløft og hudfjernelse på nedre ryg) ja, det var lidt af en omgang at ligge ud med, men så blev jeg da lidt hærdet 😀

Nogle uger efter min første operation var vellykket overstået, skulle jeg så ind på Herlev Hospital plastikkirurgisk afdeling og have vurderet mine inderlår. Kirurgen var den samme som havde opereret mit maveskind, og vi havde allerede haft en kort snak omkring mine inderlår, men det skulle først op i et råd (udvalg) af flere plastikkirurger der sammen skulle bestemme, om de kunne bevillige mig den operation også.

Han kommer ind og vi får os kort snak, inden kan undersøger huden på mine inderlår. Han kunne konstatere at jeg havde nok generende hud, og at jeg var blevet godkendt – hvorefter han understregede, at det var sjælendt de bevilligede den operation, bl.a fordi det var sjælendt man havde NOK hud så det faktisk var muligt at fjerne, gøre pænt efterfølgende og så også fordi, der i denne operation ofte medfulgte flere infektion-og komplikationsrisici. MEN TIL MIN STORE LETTELSE BLEVET JEG GODKENDT – og skulle så efterfølgende finde et privathospital hvor jeg ønskede at få det lavet, fordi der var over 6 mdr. ventetid i det offentlige. (det var en ny regel der lige var blevet lavet)

Jeg valgte privathospitalet Bodylift Center i Virum, efter flere gode varme anbefalinger af stedet og kirurg Andreas Printzlau (som er utrolig dygtig, ordenlig og sympatisk)
Operationen tog 3 timer i starten af august 2014 – efter der var gået 6 mdr. siden min maveoperation.

Man er altid et nervevrag inden sådan en operation, også fordi kirurgerne netop havde sagt, at der var større risici for infektion, blodprop, permanente hævelser i benene efter denne operation, var det hårdt at finde modet frem til faktisk at få det gjort! Men jeg måtte bare få det gjort, jeg følte at jeg var SÅ tæt på at være i mål. Heldigvis var personalet på Bodylift center SÅ gode til at gøre en tryg, føle sig godt tilpas og i gode hænder.

Man ligger på sin operationstue, hvor der løbende kommer sygeplejersker ind og guider en i hvad man skal gøre, hvad for noget tøj man skal ha’ på, hjælpe en med at besvare et spørgeskema osv. Lidt senere kommer kirurgen og narkoselægen så ind og snakker med en, og sikre sig at alt er som det skal være. Kirurgen/kirurgerne tager sig derefter god til, at tegne “en op” og fortælle en om hvad han har tænkt sig at gøre.

(Da han havde tegnet mine inderlår. Den sorte streg var det han fjernede. Efter billedet er dagen efter i min egen seng. Den første nat overnattede jeg på hospitalet)

Denne operation var når jeg sætter det hele i perspektiv nok den der faktisk gjorde MINDST ondt, men ikke destro mindre meget svær at være fysisk aktiv. Man SKAL hurtigt på benene igen, og når man har ligget nogle timer og vågnet fra narkose stille og roligt, skulle jeg så selv gå ind på min stue. Det gik ikke så hurtigt 😉

Dagen efter kom jeg som sagt hjem, de første to uger er altid ret hårde og man priser sig lykkelig for det morfin man har fået med hjem. Men heldigvis gik det uden nogle infektioner eller komplikationer, what so ever! Hvilket var rimelig “heldigt” ved denne operation.

Arrene som de ser ud idag, 15 mdr. senere!

(Arret går ca. 5 cm længere ned, men så bliver det lidt for privat)

Som min kirurg sagde nogle mdr efter operationen “Det er en vellykket operation, men arrene kunne godt ha’ været pænere.” Det har ikke noget med kirurgens arbejde at gøre, der nødvendigvis ikke noget jeg kunne gøre anderledes – for at de blev pænere, sådan fungerer det bare nogle gange. Han sagde at han havde set ar der var blevet meeeget tynde og fine, men at det var sjældent at se på inderlårsoperationer (vertikale ar).

LIGEMEGET HVAD, så er jeg tilfreds med resultatet. Set i det store perspektiv så er jeg virkelig bare inderligt glad for, at jeg ikke har alt den generende hud mere. Det var blevet en kæmpe belastning i min træning, og så hjalp det heller ikke på mit selvværd.

Det vigtigt for mig, at dele ud så ærligt og autentisk som muligt – og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det IKKE var en hård omgang, for det ér det! Men når man har kæmpet så længe med et stort vægttab, så tror jeg man udvikler nogle specielle stærke resurser og noget vilje, som man kan bruge i alle livets aspekter. Også i de her operationer efterfølgende!

Så vær ikke bange venner, for lige pludselig er man i mål <3