Mine 277 cm smukke ar - Part 2. Inderlårsoperation!

Min Facebook og Instagram hacket!!

Flere af jer har spurgt hvad der skete her i forgårs hvor min Instagram blev hacket, så jeg tænkte at jeg ville forklare jer det i dette indlæg! (Indlægget bliver skrevet via min tlf, da jeg ikke bruger hotellets Wifi) så beklager hvis det ikk er “sat op” så flot – forklaring følger. ☝️

Egentlig var det slet ikke meningen jeg skulle med min mor på ferie til Kreta hun skulle afsted alene til at starte med, men vi sad helt tilfældigt at kiggede på billige afbudsrejser sammen, og fandt et rigtig godt tilbudt vi kunne kunne sige nej til. Hun inviterede mig med, og jeg havde en relativt fri kalender .. Så why not? Carpe diem! 😀

SÅ OFF TO KRETA WE GO .. Og alting var egentlig super den første dag. Lækkert vejr, lækre omgivelser, ikke helt så godt som vi havde regnet med men hotellet er OK 🙂 Jeg har haft slem stress og depressive tendeser i perioder på det seneste, så at komme lidt væk fra kolde Danmark var virkelig tiltrængt.

Dagen efter vi ankom kl. 17:52 får jeg en mærkelig mail fra Instagram på fransk. Jeg tænker ikke videre over det. 2 min senere modtager jeg så en ny mail fra Facebook om at jeg skulle være logget på Facebook et sted i Athen, og jeg tænkte at det måske var der hvor Hotellets Wifi var tilsluttet.

Jeg beslutter mig lige for først at tage et bad, for der skete ikke mere på min Faceimagebook eller Instagram. Jeg går i bad, og min mor spørg mig efter jeg kom ud af badet .. Hvorfor jeg  havde delt en profil med en fyr der hed @mehdi.codeout og uploaded et billede af to piger i bikini? Jeg kiggede selvfølgelig hurtigt på min IG, og ganske rigtigt var den blevet hacket. Jeg tjekkede hurtigt min mail, hvor jeg kunne se at mailen var blevet ændret til : xm-hack@hotmail.com – og lidt efter kunne jeg ikke længere bruge min IG, selvom jeg med det samme prøvede at ændre min kode.

Jeg blev ret nervøs og gik lidt i panik. Selvfølgelig er det vildt grænseoverskridende at nogle gør det ved en. Men min IG profil og det jeg ligger op, sætter jeg altså en stor værdi i – og jeg har i lang tid virkelig værdsat at dele ud til andre på den platform. Ville blive MEGET ked af det, hvis han slettede alle mine opslag og mine følgere.

Jeg skrev selvfølgelig straks til IG support help, men der gik længe før jeg fik en svar (først engang ved midnat) og der havde jeg fået kontrollen tilbage.

Jeg skiftede koden til min mail, til min Facebook og min Instagram. Efter at jeg havde logget af hotellets Wifi kunne jeg, som om intet var sket logge på igen via. min Facebook? Og lur mig om han ikke kom ihennem vi a det netværk(Wifi) – så snart jeg slukkede det, skete der ikke mere.

NÅ! Men det finder jeg mig altså ikke i ..

Tilbage sad jeg med hvad jeg tror kunne være nyttige oplysninger til politiet i Grækenland. En e-mail adresse, et what’sapp nummer, et telefon nummer, en IP adresse og et navn (ham han selv linkede til da han havde hacket min IG). Jeg er nærmest overbevist om at det er ham, da der på et af hans billeder står “XM-hack” på hans computerskærm.

SÅ afsted til det græske politi (efter at ha’ snakket med det danske og de intet kunne gøre), for at anmelde og så de kunne skrive en politi rapport. Vi ankommer til en meget lille, gammeldags nærmest faldefærdig politistation i en forstand til Heraklion (den største by på Kreta) hvor vi dog bliver mødt af de flinke  betjente (hvor kun den ene taler lidt engelsk). Det var lidt af en udfordring at forklare dem hvad der var sket, kun han der talte engelsk forstod det nogenlunde imens ham den anden skrev rapporten. Det tog 2,5 time at få skrevet den rapport, at min IG og Facebook var blevet hacket – og at jeg videregav de informationer jeg havde.

De var nu hjælpsomme nok, og det virkede som om de tog det alvorligt.

IDAG har vi så været ude og betale en regning for at “gå videre med sagen”. Først på Borgerservice for at udfylde nogle flere papirer, og så over i banken for at betale de 100 euro det kostede – VIDERE tilbage til politistationen og give dem kvittering på at vi havde betalt.

NU, skal vi vente en 8-9 dage på at Cyber crime politiet i Athen modtager politiets rapport og anmeldelse. Og SÅ skal jeg sende endnu en mail til dem, og sende de screenshots og informationer jeg har.

Jeg kunne godt lade den ligge, men jeg synes simpelthen det er noget svineri! Og jeg tror desværre mange bare lader det være, fordi de ikke gider at skulle igennem det her show – MEN DET VIGTIGT at man er stædig, ellers oplever politiet måske aldrig hvor stort problemet er.

Så nu prøver jeg at gå hele vejen, for jeg synes bestemt ikke hacking og internet crime skal negligeres! Det kostede mig “kun” et par 1000 følgere heldigvis. Men tænk hvis det havde været min bankkonto eller lignende? Det finder jeg mig IKKE I!

Når jeg kommer hjem har jeg tænkt mig, at tage et kursus i internet og identitet sikkerhed. Så jeg måske kan forhindre det næste gang – og er bedre klædt på.

Alt det bedste herfra <3

 

 

 

Næste indlæg

Mine 277 cm smukke ar - Part 2. Inderlårsoperation!