Det er ret simpelt, du skal “bare” tro på dig selv!

Skal man være skør, på grænsen til GAL før man kan og MÅ tro på sig selv i den her verden?

Hvis man nu kunne være så SKØR, tosset, nærmest psykisk syg og helt urealistisk – at faktisk tro på sig selv, når oddsene åbenbart er så dårlig? Hvis man nu bare kunne få en LILLE BITTE tanke eller følelse af, at man MÅSKE godt kunne opnå det man ønskede i livet, og samtidigt formå at gro og vande den lille følelse/tanke større og større? Hvad kunne det så ikke ende med?

Jeg er så træt af forskere, kloge hovedet der kloger sig på, hvad der kan lykkedes FOR MIG. (os alle sammen)! De skal ikke fortælle mig, at det ikke kan lade sig gøre. Du kender trods alt, dig SELV bedst – pas på med ikke, at lade andre kloge sig på dig og vurdere hvad du kan eller er i stand til. Lyt til dig selv!

Kan jeg helt seriøst sige, at det “bare” handler om at tro på sig selv? Nej ikke kun, der kan være mange medvirkende faktorer der spiller ind. Men jeg er 100 % overbevist om, at det er det der overordnet set skal til. Tror du ikke på det, er det klart du ikke vil investere tid, energi og ofre end masse for at det skal gå i opfyldelse.
Hvis du vil det NOK, altså helt inde i sjælen –  så er du også i stand til at se muligheder – hvor andre ser begrænsinger. Du er villig til at ofre det der skal til.
For mig hjalp det i længere perioder, at tænke på min vægttabsrejse, som at jeg kæmpede for mit liv. Og det følte jeg vitterligt at jeg gjorde, for jeg havde reelt ikke noget liv som overvægtig, jeg levede ikke – jeg var der bare?

Din motivation skal ikke være, om andre ønsker det for dig. Om det noget samfundet forventer af dig. Eller at man jo “skal” tabe sig når man er overvægtig? Din motivation skal være DIG SELV. At du måske ikke længere vil nøjes, at du ikke længere vil finde dig i et dårligt selvværd, at du ikke længere vil begrænse dig selv, at du er træt af dine undskyldninger, at du er træt af din elendighed – og at livet KAN blive bedre. Og det gælder jo alt i livet, ikke kun vægttab.

Om at det er en alt for enkel og alt for “lyserød” sød tankegang, at man skal “tro på sig selv” køber jeg slet ikke. Folk der TØR tænke sådan, i et samfund og verden som er delt op i normer, traditioner “ting vi gør, ting vi ikke gør”, ting der kan lade sig gøre og ting der ikke kan. At man kun kan tilbyde folk en fedmeoperation istedet for, personlig træning, psyko terapi – er jo et godt eksempel, på hvor lidt tiltro man har til menneskers indre styrke efterhånden. En fedmeoperation er ment som en hjælp, desværre tror mange at det er deres evige sikre vej udenom fedme. Det er det ikke! Skal vi virkelig fysisk, tvinge folk til at spise indre med et indgreb i de indre organer? Det jo ikke dér den er gal! I’m sorry to say, men det er jo kejseren nye klædder.

Der skal bankes noget tro ind i de mennesker, som til sidst (måske efter utallige forsøg på vægttab) giver op, bliver frustrede og vælger en operation.
Dét er den langvarige, sundeste og sikreste “behandling” af alt. Selvværd, selv-kærlighed og selvtillid!

Selvfølgelig er det da bare så naturligt og forståeligt, at man kan blive opgiven hvis man efter utallige forsøg på vægttab (også er lykkedes, men har smidt det på gulvet igen) kan blive fortvivlet og søger nye veje. Men så har man stadig bare ikke fundet den rigtige og holdbare livsstilsændring endnu, og det er altså IKKE en operation.

Vi skal ha’ gjort folk mere “tossede”! Tossede nok, så de faktisk begynder at tro på sig selv?
Vi skal ha’ folk ud af jantelovs-og intet selvværdsgryden!

Du SKAL drømme.
Du SKAL være skør.
Du SKAL være anderledes.
Du SKAL være urealistisk.

.. men samtigt du skal handle klogt!

Det så svært for mig, at forklare hvordan jeg vedligeholder motivationen og hvordan jeg også fik den til en start. For nogle gange, så ved jeg det sgu heller ikke selv. Jeg har aldrig set mig selv på værende, sej, stærk eller andet – faktisk tværtimod.

Min største fordel, har nok været – min gode fantasi. Jeg kunne så tydeligt se for mig, hvordan mit liv kunne blive og hvordan mine drømme kunne gå i opfyldelse. Måske var jeg skør nok, til at gå imod min læges anbefaling om en fedmeoperation, og lade være med at lytte til, alle de mennesker der snakkede om – hvor svært og nærmest uopnåeligt det var.
JA det svært, men det kan være svært på forskellige måder. Svært og hårdt på den måde, hvor det bryder dig ned – eller på en måde, hvorpå du formår at vende det til nye positivt og konstruktivt.

ALT kan bruges konstruktivt. Det lærer man hen af vejen, det er der ikke til en start.
Hvis du husker på, at det er en lang udviklingsprocess, og ikke kun et tal på vægten. Husk på, at hver gang du møder modgang – er det faktisk en gave til dig.

Tag den, og BRUG den!
Tro på dig selv… NU!
Jeg VED, tro på jeg VED hvad det til sige, ikke at ha’ nogen som helst form for tro på sig selv – men at fejlagtigt tro, at nogle har den og imens andre ikke har, er dybt forkert. Det noget man skal kæmpe sig frem til at få.

If you want it, GO AND GET IT!

Jeg tror på hver og en af jer alle sammen, jeg VED I kan!